Roskilde Festival tramper strøm i Linux-netbooks

På årets Roskilde Festival skal du selv trampe i pedalerne for at få lov til at surfe. For at minimere strømforbruget har arrangørerne valgt at satse på en skrabet Linux-netbook.

Artikel top billede

Små pedaler og et modificeret bil-batteri sørger for strøm til både netbooks, iPods og mobiltelefoner. Foto: Frederik Danvig

Roskilde Festival har alle dage været kendetegnet ved alternativ kultur og sjove påfund. Og alternativt kan man også sige, at tiltaget fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening er.

For selvom festivalen endnu ikke for alvor er sparket igang, er der allerede livlig aktivitet ved en lille bod på campingpladsen, hvor en flok unge er stimlet sammen på ølkasser.

De teknik-interesserede unge har nemlig sat en grøn internetcafé op, hvor en stak netbooks sørger for, at surf-trængende festivalgængere kan få deres fix. Men de skal selv arbejde for det.

Idéen er nemlig at sætte fokus på miljøet op til det kommende klimatopmøde i København.

Teknologi møder håndsving

En af initiativtagerne, Tim Garbos, fortæller, at cafégæsterne derfor selv skal trampe små pedaler rundt for at lave strøm nok til deres mail- eller Facebook-tjek.

Eller det var i hvert fald planen, griner Tim Garbos, indtil en lidt for voldsom gæst trådte op på den store klinge, så pedal-arrangementet gik i stykker. Nu må gæsterne i stedet tvinge pedalerne rundt ved håndkraft.

"Vi tænkte, at vi sagtens kunne køre en computer fra et batteri via nogle pedaler. Når man kan lade mobiltelefoner op på den måde, burde det også være muligt, hvis man bare laver en super energivenlig maskine, der bare kører en browser," siger Tim Garbos.

Skrabet Linux gør det muligt

Og det gjorde de klima- og teknik-begejstrede unge så. De har valgt netbooks, fordi de kan gøres mest strømbesparende.

"Som det er nu med en Eee-pc, løber det lige rundt. Det vil sige, at hvis du træder i pedalerne i 10 minutter, kan du surfe i 10 minutter," siger han.

"Softwaren er optimeret, så netbook'en bruger så lidt strøm som muligt. Vi har taget en ekstra light Linux-distribution, hvor vi så har fjernet alle de ting, vi ikke har brug for. For eksempel har vi ikke brug for mapper, skrivebord eller lignende, så når computeren starter op, kører der ikke noget i baggrunden, kun browseren," siger Tim Garbos.

Håber at sætte fokus på klima

Tim Garbos fortæller, at øko-internetcaféen ikke udelukkende at tænkt som en sjov gimmick. Han håber derimod, at de besøgende pedaltrampere vil tænke sig om en ekstra gang, næste gang talen går på miljøet.

"Når man logger ind og begynder at træde i pedalerne, kommer der en skærm frem, hvor du skal svare på tre spørgsmål. Hvad du hedder, hvad du skal bruge maskinen til, for eksempel mail eller Facebook, og så skal du svare på, om du bekymrer dig om klimaet eller ej," siger han.

"Når du svarer på det, ryger beskeden ud på Facebook og Twitter, og så håber vi at skabe en debat om klimaet. Vi fokuserer især på de unge - det er jo i princippet os, der skal leve med de beslutninger, der bliver taget nu," siger han.

Nysgerrige festivalgæster kan finde den alternative internetcafé ved servicecenter vest overfor De Luxe Burger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Tech Lead til udviklingsteam i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S