Netværks-kludetæppe pumper digitalt liv i festival

Roskilde-festivalens netværks-chef er på grund af vejr og vind tvunget til at improvisere med internet-løsninger og den digitale livsnerve til kasseapparaterne. Han knokler gratis i tre ugers ferie - og elsker det.

Artikel top billede

Oversigtsbillede af en del af netværket på Roskilde Festival.

"Hvad sker der for dine røvbaldegardiner?"

Spørgsmålet bliver efterfulgt af en hjertelig latter, da Roskilde-festivalens netværksansvarlige, Brian Bjørnskou Petersen, kommer ind det røde skur i udkanten af mediebyen, der udgør festens netværkshjerte.

Kobberkablerne til de to redundante netværksservere hænger rent faktisk ned foran skurets lille vindue, og ligner en anordning, der kunne pynte i ethvert sommerhus.

Brian Bjørnskou Petersens griner af den kollegiale joke, men bliver afbrudt af sin ringende mobiltelefon. Der er problemer med en trådløs forbindelse ude på campingområdet. Og så er der stadig kabling, der skal klares ved Arena-scenen, inden der fire timer senere skal fyres op for rock og rul på festivalpladsen.

"Vi skal nok nå at blive færdige. Det gør vi altid," siger Brian Bjørnskou Petersen, som dog indrømmer, at í mudderåret 2007 blev netværks-deadlinen overskredet med et døgn på grund af kaotiske arbejdsbetingelser.

"Den helt store udfordring ved at arbejde med netværket på festivalen er jo, at man hver gang starter på en tom, grøn mark. Det en kæmpe logistisk udfordring at skulle fordele og planlægge netværket," siger Brian Bjørnskou Petersen.

Han bruger tre ud af sine seks ugers ferie på at knokle gratis fra klokken 7.30 til langt ud på natten med at få internettet, netværk til kasseapparater og til festivalens mange interimistiske kontorer til at spille på festivalen.

Omkring 2.000 slutbruger-klienter er afhængige af festivalens netværk.

Har Nick Cave fået mail?

"Søvn er der ikke meget af, og der er egentlig heller ikke noget karrierefremmende i jobbet. Men jeg kan lide miljøet, menneskerne og at give arbejdskraft til et godt formål. Det er ren rock'n'roll at arbejde her," siger han, mens han inspicerer kablerne foran Orange Scene, hvor der også er etableret internet.

"Stjernerne skal jo have mulighed for at tjekke mails," lyder forklaringen fra Brian Bjørnskou Petersen, der har været med i udrulningen af festivalens netværk i alle de syv år, hvor internettet har været en fast bestanddel af festivalen.

Skyder internet udover grusgrav

Netværksgruppen er den største del af festivalens it-afdeling, hvor omkring 200 frivillige og fastansatte bogstavelig talt arbejder i døgndrift for at håndtere den digitale del af festlighederne.

Kreative løsninger er et must

Torsdag eftermiddag har Brian Bjørnskou Petersen bevæget sig ud på festivalområdet til den sidste inspektion af det kludetæppe af en netværksløsning, som han og 60 andre frivillige har rullet ud, sat op i træer, gravet ned og samlet i omkring 100 Cisco-switches i de seneste 14 dage.

Nu kører kobbertromlerne på sidste omgang i et festival-år, hvor der har været ekstra meget arbejde.

Travlheden skyldes, at festivalen i marts sendte TDC's to megabit-forbindelser uden for hegnet på grund af uenigheder om prisen og selv har skullet stykke en 10 megabit-forbindelser sammen af halvanden kilometer fiber-backbone, 19 kilometer kobber, WiFi-master og WiMax, der bliver skudt ud til de fjerneste områder af campingpladsen fra master inde i Roskilde.

"Der er områder som henover grusgraven, hvor vi simpelthen ikke kan dække med kobber. Der er vi nødt til at finde på noget kreativt som at sætte WiMax op på stolper i otte meters højde," griner Brian Bjørnskou Petersen, som til dagligt er systemudvikler i it-selskabet InCase.

Og det ser måske lidt spøjst ud, at kablerne hænger på må og få i træer, i bjælker og sat fast med sølvgrå gaffa-tape alle steder inde inde på festivalpladsen. Men Brian Bjørnskou Petersen understreger, at netværket ikke er en løsning, der skal holde meget mere end den uge, hvor de festglade mennesker tumler og surfer rundt på Danmarks mest slidstærke dyrskueplads.

Allerede natten til søndag sender han nemlig flere hold frivillige medarbejdere udstyret med et netværkskort ud på festival- og campingområdet for at pille de nedgravede og ophængte kabler ned igen, inden det hele skal rulles ud igen til næste år.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Sparekassen Danmark

    Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

    Nordjylland

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job