Telemyndigheder: Ingen støtte uden netneutralitet

Hvis du vil nyde, må du også yde, lyder parolen tilsyneladende fra de amerikanske telemyndigheder, der kræver netneutralitet fra de selskaberne, der ønsker støtte til bredbånds-forretninger.

Artikel top billede

De amerikanske telemyndigheder, Federal Communications Commission (FCC), kræver nu, at de virksomheder, der ønsker at nyde godt af de støttemidler, der er afsat til bredbåndsmarkedet, samtidig leverer op til krav om ikke at nedprioritere bestemte former for trafik i netværket.

FCC udtaler ifølge vnunet.com, at de virksomheer, der ønsker støttemidler, samtidig skal leve op til de krav, myndighederne stiller til netneutralitet.

Det betyder blandt andet, at man ikke må sænke hastighederne ud fra, hvilke applikationer eller hvilken hardware, der anvendes.

"Vi må sikre, at vores bredbånds-infrastruktur og -services fremmer nationale interesser, inklusive skabelsen af job og økonomisk vækst," siger FCC-formand Julius Genachowski.

Både i USA og i Europa bliver bredbånd set som en vej til vækst, og begge steder har der i de seneste år været debat om netop netneutralitet eller manglen på samme.

Problem i USA - men hvad med Danmark?

Mens internetudbyderne her i Danmark hidtil har afvist, at man nedpririterer bestemte former for trafik i nettet, så har kollegerne i USA og Canada været anderledes direkte i budskaberne.

Det er specielt i USA, problemerne med overbelastede netværk har fået internetudbyderne til at pille ved nettrafikken. Den andenstørste internetudbyder, Comcast, har flere gange været i myndighedernes søgelys på grund af sin netværkspraksis, hvor bestemte typer data nedprioriteres, primært p2p-trafikken.

Også den tredjestørste internetudbyder, Cox, har meddelt, at selskabet vil prioritere trafikken i nettet, og tidligere på året udtalte AT&T, at en styring af trafikken kan være nødvendig, fordi de tunge video-applikationer og lignende tynger netværket.

Da Computerworld interviewede Telekommunikationsindustriens daværende formand, Jens Ottosen-Støtt, om behovet for regler her i Danmark, lød hans kommentar, at de amerikanske tilstande ikke kan sammenlignes med de danske.

"Jeg har endnu ikke i praksis set antydningen af et problem, som kræver nogle særlige regler, som ikke ville kunne løses ud fra de gældende regler," lød det fra Jens Ottosen-Støtt.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect