It-system beskytter koncertgæster på Roskilde

Et elektronisk lydsystem sikrer, at de mange tusinde koncertgæster på Roskilde Festival ikke får skadet hørelsen.

Artikel top billede

Når de gigantiske højttalertårne på Orange Scene buldrer og brager, sker det under konstant elektronisk overvågning. Foto: Frederik Danvig

Lyden skærer sig gennem marv og ben og ryster indvoldene nådesløst rundt, når bassen sætter ind.

Menneskehavet bølger frem og tilbage med armene løftet over hovedet.

Lidt tilbagetrukket fra publikumhorderne står en mand bag en mixerpult med et stort, lysende decibel-tal på skærmen.

Det er hans opgave at sørge for, at de feststemte koncertgængeres ører ikke lider overlast.

Hjemmestrikket it-system

Til det formål har lydteknikeren og ingeniøren Jacob Navne udviklet noget special-software, der sammen med et ligeså specialbygget lydkort nøje overvåger, hvor højt musikken spiller, når bandet trykker den af på scenen.

Selv er han dog ikke meget for at tage æren for systemet.

"Jeg har som sådan ikke opfundet noget nyt - man har jo målt lydniveau i mange år efterhånden, men det er et faktum, at der bliver mere og mere fokus på, hvor højt der bliver spillet til koncerter," siger han.

Løser lyd-tvister før de opstår

I takt med det større fokus oplever Jacob Navne ofte, at der opstår uenighed om, præcis hvem der har ret, når lydniveauet skal fastsættes.

"Problemet er, at de måleapparater, der findes på markedet, er ekstremt komplicerede. Derfor opstår der en masse ballade mellem lydmænd, arrangører og politi om, hvad det egentlig er, man måler, og hvor højt man må spille," forklarer han.

"Jeg har rejst Europa tyndt adskillige gange med diverse orkestre og bliver træt af at skulle stå og diskutere det her. Der er stor forvirring om, hvad det egentlig er, man måler," siger han.

Blandt fulde gæster er synlighed vigtigt

Den forvirrig har Jacob Navne nu forsøgt at undgå ved at udvikle sit eget lydmålings-system, som han indtil videre har fået solgt til store festivaler rundt omkring i Europa, og altså herunder også Roskilde Festival.

"Jeg spurgte mig selv, om man da ikke kan lave et system, der overholder gældende lovgivning, samtidig med, at lydmænd og arrangører forstår det," siger han.

Systemet, forklarer han, er sådan set enkelt nok.

"Det er en mikrofon og et lydkort, jeg har fået designet i Tyskland sammen med softwaren. Langt de fleste usb-lydkort kommer med drejeknapper, men det er alfa og omega, at mit er låst fast, så man ikke kan ændre lydniveauet, så det ikke virker, som om man spiller så højt," siger han.

Målingerne skal være synlige

En af de største forskelle på Jacob Navnes system og mange andres er, at selve lydmåleren har fået absolut topprioritet.

Ingen skal kunne sige, at de ikke var opmærksomme på, hvor højt, der blev spillet, forklarer han.

"En standard decibel-måler giver dig rigtig meget information på en meget lille skærm, og en rådgivende ingeniør i støj ved godt, hvad der står på den skærm, Men når man står på en festivalplads med 10.000 stive mennesker i solskin, så er det ikke særlig informativt," siger han.

"Derfor har jeg blæst de værdier, som har relevans for lydmanden, op på skærmen," siger Jacob Navne.

Softwaren logger samtidig samtlige lydmålinger i en database, så historikken kan trækkes frem, hvis der senere kommer klager fra såvel arrangører som publikum.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS