Organisation: Gamle logningsdata er et aftalebrud

"Det er et brud på den aftale, som er indgået."

Så klart tolker Institut for Menneskerettigheder teleselskabernes udlevering af mere end 12 måneder gamle logningsdata til politiet, som det fremgår af en afrapportering fra Justitsministeriet til EU-kommissionen.

"Når man laver sådan nogle regelsæt, er det jo vigtigt, at man sikrer, at der bliver fulgt op på dem. For ellers er de ikke meget værd," siger Rikke Frank Jørgensen, som er seniorrådgiver hos Institut for Menneskerettigheder.

Hun hun henviser til tidligere justitsminister Lene Espersens (K) svar på et såkaldt paragraf-20 spørgsmål om tidsfristen for opbevaring af logningsdata, hvor ministeren eksplicit fastslår, at logningsdata ikke må gemmes mere end et år.

"Det er jo soleklar tale fra justitsministeren," siger Rikke Frank Jørgensen om ministersvaret.

Derfor er det ifølge Institut for Menneskerettigheder aftalebrud, når det efterfølgende i afrapporteringen til EU-Kommissionen viser sig, at logningsdata er blevet gemt i længere tid.

Kontroversiel aftale
Ifølge Rikke Frank Jørgensen blev logningsbekendtgørelsen til efter mange års forhandlinger, som stod på imellem den første varsling med anti-terrorloven i 2001 og den færdige logningsbekendtgørelse fem år senere i 2006.

Hun fortæller, at det tog så lang tid, fordi logningsbekendtgørelsen var kontroversiel. Derfor var det svært at blive enige om teknikken, men også politisk var logningsbekendtgørelsen meget diskuteret.

De lange forhandlinger udmøntede sig i en aftale om en en dansk logningspligt på et år, som samtidig udmønter EU-reglerne på området, der maksimalt tillader to års datalogning, forklarer Rikke Frank Jørgensen.

"Og så er det da problematisk, at teleudbyderne opbevarer både op til og udover to år," siger Rikke Frank Jørgensen.

Fortsættes ...