Google kan skabe bestyrelses-problemer for Apple

Med det nye kommende Chrome OS nærmer Google sig faretruende Apples kerneforretning. Det kan være et problem for Google-chef Eric Schmidt. Han sidder nemlig også i Apples bestyrelse.

Artikel top billede

Skal Apple-topchef Steve Jobs snart lede efter et nyt medlem til bestyrelsen? Det kan blive resultatet af, at Google nu for alvor går Apple i bedene med det nye Chrome OS-styresystem.

Siden 2006 har Googles øverste chef, CEO Eric Schmidt, siddet med ved bestyrelsesmøderne, når Apple har diskuteret fremtidens strategi.

Det kan måske snart være forbi. Googles erklærede ambition om at lave operativsystemet Chrome OS, kan nemlig skabe væsentlige interessekonflikter mellem de to virksomheder.

Med Chrome OS går Google nemlig ind på et af Apples kernemarkeder, der netop består af styresystemet Mac OS.

Dermed kan Apple og Google risikere at komme ud i en konkurrencekonflikt, hvor Google og Apple har forskellige interesser at varetage.

Dansk ekspert: Det er usædvanligt
Ifølge professor Steen Hildebrandt, der er ekspert i bestyrelsesanliggender, er det da også en stærkt usædvanlig situation, som Apple-bestyrelsen og Eric Schmidt nu står i.

"Jeg synes både, det er betænkeligt, men også underligt, hvis virksomhederne virkelig er konkurrenter, at de så har et fælles bestyrelsesmedlem. I en dansk sammenhæng vil det være usædvanligt at sidde i konkurrerende virksomheders bestyrelser," siger han.

Steen Hildebrandt mener, at interessekonfllikten kan gå ud over det pågældende bestyrelsesmedlems evne til at varetage posten loyalt.

"Du kan ikke varetage din opgave fuldt ud som bestyrelsesmedlem, hvis man siger, at den opgave er at varetage hele virksomhedens interesser, fordi du har en anden kasket på samtidig. Derfor bør det ikke forekomme," mener Steen Hildebradt.

Interessekonflikter løst før

Selv er Google-chefen opmærksom på problematikken, men afviser, at han overvejer at fratræde posten i øjeblikket.

"Det er noget, jeg taler med Apple-folkene om. For nuværende er der ingen ændring," siger han til Reuters.

Det er da heller ikke første gang, mens Eric Schmidt sidder med i Apple-bestyrelsen, at Google åbenlyst vader ind på Apples territorium - med løftede øjenbryn til følge.

Udover Chrome OS står firmaet også bag styresystemet i de såkaldte Android-smartphones, der skal tage kampen op mod netop Apples iPhone.

Ved den lejlighed blev det rygtet, at interessekonflikten blev løst ved, at Eric Schmidt simpelthen gik uden for døren, mens den øvrige Apple-bestyrelse diskuterede iPhone-strategien.

Om samme løsning er mulig nu, eller om Eric Schmidt ender med at trække sig fra Apples bestyrelse, kan kun tide vise.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S