Artikel top billede

Simpelt it-system hjælper vagtlæger

Et simpelt it-system i Region Midtjylland sikrer, at vagtlægerne i regionen har et ensartet grundlag for deres vurderinger.

Et relativt simpelt modul i det vagtlægesystem, som vagtlægerne i Region Midtjylland bruger, er med til at sikre kvaliteten og støtte lægerne i deres arbejde.

I modsætning til i flere af de andre regioner har vagtlægerne i Midtjylland et fælles grundlag for deres arbejde i form af en digital håndbog, hvor både administrative, praktiske og lægefaglige anbefalinger kan findes, hvis den enkelte læge har brug for mere viden, når lægen taler i telefon med en patient.

Sundhedsstyrelsen har tidligere i Berlingske Tidende meldt ud, at styrelsen vil arbejde for at få større ensartethed i landets vagtlægeordninger, efter der de seneste måneder har været stigende kritik af ordningen.

Kritikken har især peget på, at patienter forskellige steder i landet kan få vidt forskellig behandling, alt efter hvilken vagtlægeordning, de hører under.

En vej til at sikre mere ensartethed kunne være it-systemer som det i Midtjylland, men flere læger har kritiseret brugen af skabeloner og retningslinjer, fordi den enkelte patient skal vurderes individuelt og ikke tilpasses en skabelon.

Ifølge redaktør på håndbogen i Midtjylland, læge Jens Michael Larsen, der også er it-ansvarlig for vagtlægeordningen i regionen, er det heller ikke det, der er tilfældet.

"Det er råd og vejledning. Det er ikke en instruks. Vi arbejder i en kollektiv vagtordning, hvor vi ikke kan give hinanden instrukser. Det handler også om, hvad den enkelte læge vurderer i den enkelte situation. Men man kan sige, at hvis man følger vejledningerne, så gør man ikke noget forkert," konstaterer Jens Michael Larsen.

Arbejdet bliver nemmere

Han forklarer, at en stor del af materialet i håndbogen er praktisk orienteret: Telefonnumre, kontaktoplysninger og retningslinjer, som kan være til hjælp for både nye og erfarne vagtlæger.

"Det kan være en oplysning om, hvornår man tilkalder en ambulance direkte, uden at have set patienten selv," forklarer Jens Michael Larsen.

Han forklarer, at informationerne i håndbogen er udvalgt fra de vejledninger og meddelelser, som vagtlægerne modtager fra sygehusene, sundhedsstyrelsen og andre steder i sundhedsvæsenet.

"Det er ikke noget, vi sidder og laver i et udvalg," konstaterer han.

Jens Michael Larsen vurderer, at de andre regioner kunne have glæde af et lignende system.

"Skelettet kan man jo tage i brug andre steder, men 80-90 procent af informationerne er ikke relevante i andre regioner," siger han og forklarer, at vedligeholdelse og opdatering af oplysninger i systemet ikke tager lang tid.

"Den it-mæssige del af det er ret simpel, men det har været en stor proces at bygge informationen op," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere