Dømt musikpirat frabeder sig økonomisk støtte

En amerikansk studerende står til at skulle betale pladeindustrien 3,5 millioner kroner i bøde for musikpirateri. Alligevel nægter han at modtage økonomisk støtte af principielle årsager.

Artikel top billede

Selv om den amerikanske fysikstuderende Joel Tenenbaum står med en pirat-bøde på godt 3,5 millioner kroner for at have downloadet ulovlige musikfiler fra internettet, har han frabedt sig den økonomiske støtte, der i weekenden er blevet oprettet til fordel for ham.

Siden dommen i fredags er støtten via Facebook, Twitter og sms'er ellers strømmet ind til Joel Tenenbaum, som er blevet dømt for musikpirateri og ulovlig download af 30 musiknumre.

Derudover var der allerede fredag eftermiddag indsamlet godt 100.000 kroner til hjælp til at betale bøden på 3,5 millioner kroner til fire underafdelinger af pladeselskaberne Universal Music, Warner Music og Sony

"Sagsanlægget er imod mig. Det er min kendelse. Jeg har ikke bedt nogen om hjælp. Og jeg har ikke bedt om støtte til, hvad jeg har begået," lyder det på Joel Tenenbaums blog, Joel fights back.

Et princip

Årsagen til enegangen ligger i, at Joel Tenenbaum ikke mener, at han eller hans juridiske rådgivere kan eller skal betale bøden.

"Vi ønsker ikke at betale RIAA (Recording Industry Association of America, red.), når jeg ikke har råd til det. De indsamlede penge kunne bruges til noget fornuftigt et andet sted," skriver Joel Tenenbaum.

Han understreger dog, at de allerede indsamlede penge kan bruges til at betale for hans juridiske bistand og holde ham i retten så lang tid som muligt.

På forsiden af sin blog har Joel Tenenbaum svaret, at han vil erklære sig personligt konkurs, hvis pladeindustrien fastholder sit millionkrav.

Samtidigt takker han for den moralske og økonomiske støtte i en svær tid.

Advokat: Pladeindustrien er sløv på nettet

Ifølge BBC forklarede Joel Tenenbaum den amerikanske dommer, at han har downloadet mere end 800 sange siden 1999 via Napster og Kazaa.

"Det var som et gigantisk bibliotek foran mig," lød Joel Tenenbaums forklaring i den amerikanske retssal.

Hans advokat forklarede dommeren, at Joel Tenenbaum blot var et barn, der gjorde, hvad børn nu gjorde og samtidigt elskede musik og teknologi. Han tilføjede, at musikindustrien havde været sløv til at benytte sig af internettets muligheder.

Slutter i USA

Sagen mod Joel Tenenbaum er en af de få, hvor en privatperson bliver idømt en kæmpebøde for pirateri.

Den amerikanske musikindustri har ellers i sommerens løb proklameret, at den ikke vil trække flere privatpersoner i retten for pirateri.

Den melding kom, efter en amerikansk domstol i juni dømte en amerikansk kvinde til at betale 1,9 millioner dollar, svarende til godt 10 millioner danske kroner for ulovligt at have kopieret 24 musiknumre. Det er det samme som 427.000 kroner pr. kopieret nummer.

I Joel Tenenbaums tilfælde lå anklageskriftet allerede klart, og lignende sager vil også komme for en dommer med eventuelt kæmpe-erstatninger til følge. Én sang kan koste helt op mod 800.000 kroner, hvis juryen mener, at den er downloaded i ond tro.

Den amerikanske musikindustri vil dog i fremtiden søge at indgå hurtige forlig til mindre beløb.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S