Pirate Bays offentlige ansigt går fra borde

En lille æra er slut for Peter Sunde, der i dag takker af som talsmand for den omstridte net-tjeneste The Pirate Bay.

Artikel top billede

Pirate Bay-talsmand Peter Sunde ønsker sig mere tid uden for retssale til at bygge software, der ikke nødvendigvis har noget med software-pirateri at gøre.

Den omstridte talsmand Peter Sunde fra den endnu mere omstridte internettjeneste The Pirate Bay har i dag valgt at forlade posten som tjenestens offentlige ansigt.

Det skriver Peter Sunde på sin blog Copy me happy.

Beslutningen om at forlade posten som talsmand kommer blot tre uger inden, at The Pirate Bay skal overtages af Global Gaming Factory X.

Peter Sunde begrunder sin afsked med, at han ønsker mere tid til at fordybe sig i fremtidige projekter, der ikke nødvendigvis har noget med pirateri at gøre.

"Jeg ønsker at bygge noget nyt, og jeg ønsker at fokusere min energi i en anden retning," forklarer han sig på bloggen.

Et af de kommende projekter bliver at skrive en bog - og læse endnu flere, som han selv formulerer det.

Det har desværre ikke været muligt at få en telefonisk kommentar fra Peter Sunde, da hans telefon er slukket.

Stolt talsmand

Peter Sunde skriver på sin blog, at pirat-diskussionen er blevet løftet gevaldigt op.

Og det ligger implicit i blog-indlægget, at det er The Pirate Bay, der har været bannerførere for diskussionen om fremtidens internet og rettigheder for fildelere.

"I dag er slutningen på en lille æra for mig, men jeg forlader simpelthen bare en rolle og bliver en person i stedet for," afslutter Peter Sunde sit indlæg.

Inden Peter Sunde takkede af, nåede han i forrige uge at sagsøge direktør Tim Kuik fra det hollandske rettighedselskab Stichting BREIN for bagvaskelse, efter Tim Kuik offentligt anklagede Pirate Bay og Peter Sunde for at begå DDoS-angreb mod Stichting BREIN's hjemmeside.

BREIN har tidligere inviteret Pirate Bay-bagmændene i en hollandsk retssal for ulovlig distribution af ophavsretsligt beskyttet indhold.

Endnu har The Pirate Bay ikke udpeget en ny talsperson efter Peter Sunde, der i april sammen med tre andre Pirate Bay-folk hver blev idømt et års fængsel og en bøde på 30 millioner svenske kroner.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S