Myndighederne godkender dansk Actebis-opkøb

It-distributøren Actebis, der i marts annoncerede opkøbet af konkurrenten Ingram Micro i Danmark, har fået myndighedernes godkendelse.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

En af Europas tre største it-distributører overtager verdens største it-distributør.

Det er ganske vist, men nyheden gælder kun den danske del af Ingram Micro, der er den største it-distributør på verdensplan.

Køber er Actebis, som allerede fortalte om den planlagte overtagelse i marts.

Siden har de danske konkurrencemyndigheder tygget på sagen, og for nylig blev den endelige tilladelse til overtagelsen givet. Officielt skete overdragelsen til Actebis af Ingram Micros medarbejdere og kunder den 3. juli.

Helst på den naturlige måde

Hidtil er forretningen Actebis vokset mest på den naturlige måde, men muligheden for at overtage Ingrams danske forretning var mere, end den tyskejede distributør-koncern kunne stå for.

Tilbuddet var både økonomisk attraktivt og passede også på andre måder perfekt til Actebis' strategi.

"Når du kigger på vores leverandør- og kundesammensætning, står det klart, hvorfor denne aftale matcher perfekt med vores strategi," sagde Torben Qvist til Computerworld i marts.

Allerede tilbage i 2004 gik det småskidt for Ingram i Danmark. Egenkapitalen forsvandt, lageret i Danmark blev lukket, og staben af medarbejdere blev på et par år skåret ned fra 124 personer til godt 30 i dag.

Nu vil det vise sig, om Actebis kan bruge opkøbet til yderligere vækst på det nordiske marked, hvor koncernen bare i det danske selskab sidste år noterede sig en omsætning på den gode side af 4,5 milliarder kroner og et overskud på knap 20 millioner.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job