Hver tredje europæer har aldrig været på internettet

EU afslører i en ny rapport, at omkring en tredjedel af EU-borgerne aldrig har været på nettet, og mere end hver fjerde har ikke prøvet at bruge en computer. Kommissionen erklærer sig tilfreds med tallene.

Artikel top billede

Ifølge en ny EU-rapport har omkring 33 procent af europæerne aldrig benyttet det verdensomfavnende internet.

Det tal fremhæver EU dog som en kraftig forbedring, da det lå på 40 procent i 2007.

Selv om 90 procent af den europæiske befolkning har adgang til bredbåndforbindelser, har 40 procent af EU-borgerne fravalgt det i hjemmet, hvilket hovedsageligt skyldes manglende behov, prisen for internetforbindelsen og manglende internetfærdigheder.

Offline-europæerne tæller mestendels pensionister, lavt uddannede og arbejdsløse. De mest aktive internet-europæere er folk mellem 16 og 34, der ofte også uploader informationer og filer til nettet.

Danskerne ligger på en femteplads over nationer, hvor borgerne benytter internettet mest i det daglige.

Danmark halter med sine 80 procent af ugentlige internetbrugere efter Island, Norge, Sverige og Holland, men ligger et pænt stykke over det europæiske gennemsnit på 56 procent ugentlige internetbrugere.

Hver fjerde har aldrig brugt en pc

På trods af den manglende tilslutning til nettet i mange europæiske hjem er Europa med sine 114 millioner internetabonnenter dog stadig det største bredbåndsmarked, hvor der samtidig er en stor vækst.

I mere end 80 procent af de europæiske virksomheder er der installeret bredbåndforbindelser, hvoraf 60 procent af de europæiske selskaber kan prale med download-hastigheder på 2 Megabit per sekund eller hurtigere.

Derfor kan det virke noget bekymrende for det fremtidige europæiske arbejdsmarked, at 27 procent af europæerne aldrig har benyttet en computer.

EU angiver i rapportens indledende bemærkninger, at Kommissionens strategiske målsætning for moderniseringen og digitaliserings af informations- og kommunikationskompetencerne, i2010, kører på skinner.

Kommissionen indskyder samtidig, at fortsatte store investeringer i it vil skabe og fastholde jobs samt skabe muligheder for fremtidige arbejdspladser.

"Hvis vi er seriøse omkring Lissabon-ambitionerne, er vi tvunget til at at investere lige så meget i fremtidens informationsmotorvej […] som vi gør i den mere traditionelle infrastruktur," opsummerer EU fremtidsperspektivet for it-udfordringerne i Europa.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job