Arques sælger Actebis for mindst 300 millioner

Den tyske børsnoterede kapitalfond Arques sælger it-distributørkoncernen Actebis efter to års ejerskab for mindst 300 millioner kroner.

Artikel top billede

"Måske kan vi fremskynde vores ekspansionsplaner med vores nye ejer," siger Torben Qvist, administrerende direktør, Actebis. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Den tyske privatejede kapitalfond Droege Capital overtager it-distributørkoncernen Actebis for "mindst 40 millioner euro" svarende til 300 millioner kroner.

Sælger er den ligeledes tyske, men børsnoterede kapitalfond Arques, som ifølge en pressemeddelelse overtog Actebis i 2007 for 825 millioner kroner (110 millioner euro).

"Vi er glade for, at vi er blevet overtaget af en privatejet kapitalfond, der har et lidt mere langsigtet syn på tingene end en børsnoteret," siger Torben Qvist, administrerende direktør for Actebis med nordisk ansvar.

Han understreger, at ejerskiftet ikke kommer til at betyde noget for forretningen Actebis. "Det bliver 'Business as usual', opkøbet kommer ikke til at ændre noget."

Planlagt flere opkøb

Det eneste, der måske bliver ændret, er det tempo, som Actebis planlægger at udvide forretningen i.

"Der er planlagt flere opkøb som led i en geografisk ekspansion, men jeg kan ikke sige hverken hvor eller hvem, vi planlægger at overtage," siger Torben Qvist.

Så sent som i går skrev vi på Computerworld.dk, at konkurrencemyndighederne netop har godkendt, at Actebis overtager distributør-kollegaen Ingram Micros danske forretning.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect