I forbindelse med dagens regnskab fortæller TDC-topchef Henrik Poulsen blandt andet, at Sunrise kan indgå i et salg af TDC. Foto: Jørgen True/TDC

Fyrede medarbejdere redder TDC's bundlinje


Publiceret d. 12. august 2009 kl. 15.18 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Selvom salget falder, kan en virksomhed stadig godt tjene flere penge.

Det beviste TDC i dag, da teleselskabet præsenterede regnskab for årets første seks måneder. Således faldt omsætningen i koncernen med 0,4 procent, mens indtjeningen steg med 8,4 procent.

"Det er klart, at de omkostningsreduktioner, vi har taget, slår igennem og hjælper med at holde indtjeningen på et meget flot vækstniveau," fortæller administrerende direktør og koncernchef Henrik Poulsen til Computerworld.

Det er i årets første seks måneder lykkedes TDC at nedbringe personaleomkostningerne med 14,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

I andet kvartal i år var der 13.158 ansatte i TDC Koncernen mod 15.066 året før.

Den eneste division, der går tilbage i TDC-regi, er Privat. Forretningen omfatter internet, mobiltelefoni og fastnettelefoni, og det er specielt den sidste enhed, der lider. Stadig færre danskere vælger at beholde den traditionelle fastnettelefon.

"Vi ser nogle muligheder, men det går alt sammen op imod en PSTN-forretning (fastnettelefon, red.), som fortsat falder med de her 11 til 12 procent området," siger Henrik Poulsen.

Fullrate og Telmore trækker op
Han tror på, at selskabet med fortsat fokus på omkostninger samt vækstmuligheder kan hæve indtjeningen igen.

I årets første seks måneder faldt omsætningen i forretningen med 2,4 procent til 4,95 milliarder kroner, mens resultatet før afskrivninger (EBITDA) ligeledes faldt med 2,4 procent og endte på 1,95 milliarder kroner.

"Vi har nu tre brands i Privat-divisionen. Fullrate og Telmore, som gør det fremragende, skal gerne fortsætte deres meget positive udvikling, samtidig ser vi også en fornuftig udvikling i TDC-brandet," siger Henrik Poulsen.

Den fornuftige udvikling tilskriver han nogle af de nye produkter, som selskabet har lanceret.

"Blandt andet på grund af HomeDuo og HomeTrio, der stadig sælger godt, og så ser vi en positiv tendens i vores mobilforretning, og men ikke mindst er der en vækstmulighed i mobildata-området - både fra bredbånd- og smartphone-siden," fortæller han.

Den positive udvikling i TDC er dog ikke nok til at kompensere for de kunder, der afmelder deres fastnettelefon.

Sunrise redder toplinjen
YouSee og det schweiziske teleselskab Sunrise er de to TDC-forretninger, der har vist mest fremgang i omsætningen i årets første halvår. Faktisk formår Sunrise at fremvise en vækst på 14 procent, men en del af væksten er tilkøbt fra Tele2, ligesom YouSee overtog kabelselskabet A+.

Men korrigeres der for tilkøb samt valutaudvikling, så formår Sunrise stadig at fremvise 3,5 procent vækst i omsætningen.

"Vi synes, at vi har fået Sunrise ind i en meget positiv udvikling de sidste seks måneder drevet af en meget positiv udvikling i vores mobilforretning, hvor vi oplever en betydelig kundetilgang. Vi oplever også et bedre mix i vores post-paid-forretning, og samtidig har vi effektiviseret på omkostningssiden i Sunrise," forklarer Henrik Poulsen.

"Der er ikke nogen konkret beslutning om, at Sunrise skal sælges. Der har vi alle optioner åbne, og vi er glade for den udvikling, den er inde i, og det er med til at øge værdien, mens vi ejer den. Men det er klart, at vi også gerne vil have den værdiforøgelse, vi er i gang med at lave," siger han.

Han uddyber, at Sunrise "udmærket kan indgå i et fuldt salg af TDC". Også ved en børsintroduktion, tilføjer han.

Jens Alder fortalte, da han var topchef i TDC, at det danske teleselskab kører Sunrise på samme måde, som eksempelvis kapitalfonde kører TDC.




Kommentarer - Debatoversigt


Fastnettelefoni
5 indlæg

Måske skulle TDC nedsætte det faste abonnemet på fasttelefoni og derved få vendt kurven ref. fastnettelefoni.

(Hvis man skal følge en vis person, bør abonnementsprisen forhøjes...ellers løber denne del af forretningen ikke rundt).

For hånden på hjertet:
Hvorfor i al verden skal vi løbe rundt med den mobiltelefon.

Selvfølgelig er det rart at få et opkald, når man er i supermarkedet og bliver husket på, at dre skal købes slik til aftenens tv-udsendelser (eller er det?).

Og kan vi ikke vente til vi er inden for hjemmets fire vægge, før vi modtager et opkald fra svigermor på mallorca, der minder om, at hendes blomster skal vandes.

Minder om gamle dage (for ikke så mange år siden), hvor alle med respekt for sig selv løb rundt med en Time Manager eller Time System

hasse gårde-askmose skrev:
Måske skulle TDC nedsætte det faste abonnemet på fasttelefoni og derved få vendt kurven ref. fastnettelefoni.

(Hvis man skal følge en vis person, bør abonnementsprisen forhøjes...ellers løber denne del af forretningen ikke rundt).

For hånden på hjertet:
Hvorfor i al verden skal vi løbe rundt med den mobiltelefon.

Selvfølgelig er det rart at få et opkald, når man er i supermarkedet og bliver husket på, at dre skal købes slik til aftenens tv-udsendelser (eller er det?).

Og kan vi ikke vente til vi er inden for hjemmets fire vægge, før vi modtager et opkald fra svigermor på mallorca, der minder om, at hendes blomster skal vandes.

Minder om gamle dage (for ikke så mange år siden), hvor alle med respekt for sig selv løb rundt med en Time Manager eller Time System


Og i samme åndedrag kan vi nedlægge al brug af e-mails, for - hånden på hjertet - vor informationsstrøm behøver ikke at gå hurtigere end "snail mail"


Ben Alien skrev:
Og i samme åndedrag kan vi nedlægge al brug af e-mails, for - hånden på hjertet - vor informationsstrøm behøver ikke at gå hurtigere end "snail mail"


Hvor er du dog et vrøvlehoved.

Men du hører sikkert til dem, der ringer hjem til konen på mobilen:

"Lillemor. Nu kan du godt sætte tøflerne frem og forberede middagsmaden.
Jeg er hjemme om en time"


hasse gårde-askmose skrev:
Hvor er du dog et vrøvlehoved.

Men du hører sikkert til dem, der ringer hjem til konen på mobilen:

"Lillemor. Nu kan du godt sætte tøflerne frem og forberede middagsmaden.
Jeg er hjemme om en time"


Det er jeg så ikke, men - tyv tror hver mand stjæler.

Jeg håber at I skal have din livret på plejehjemmet i aften


"Lillemor. Nu kan du godt sætte tøflerne frem og forberede middagsmaden.
Jeg er hjemme om en time"


Det gjorde jeg alt for lidt, og nu er jeg skilt.

Jeg forstaar ikke helt hvorfor vi overhovedet skal have en fastnettelefon, mobil eller noget som helst, for vi kan jo bare gaa tilbage til hestevogn og stenplade.

Vi skal loebe rundt med mobiltelefon fordi fastnetteknologien er lige saa doed som hestevognen er (som stort set kun bruges til bryllupper, hobbies etc.)

Det eneste der holder fastnetteknologien igang er de ganske udemaerket ydelser som vi bruger i form af f.eks. internetlinjer.

Hvorfor skal vi begraense os? Hvorfor skal en telefon vaere noget der skal vaere sat fast til en vaeg, saa jeg ikke kan tage den med mig rundt omkring, og i nogle tilfaelde kan kontaktes af forretningspartnere der har problemer og i andre tilfaelde vaere social med min nye kaereste og faa en oprigning fra hende om at savner mig?

Al misbrug er skidt, men er det misbrug at ringe hjem til sine kone og sige at man er hjemme om en time, hvis man f.eks. traener paa cykel og er forsinket paa grund af mange punkteringer?


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
Forstå, hvad du ved - og ikke ved - om strømforbruget i dit datacenter, og hvordan du forbedrer...

Intelligente PDU'er eller strømpaneler kan hjælpe dig til at kende dit datacenter bedre, så du...

Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.