Den svenske ERP-koncern IFS med hovedkvarter i Linkøping overtager MultiPlus Solutions.

Opkøb hjælper IFS med at fordoble omsætningen


Publiceret d. 14. august 2009 kl. 15.33


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Årsregnskab
IFS Danmark A/S
Mio. kroner
Dansk RegnskabsAnalyse


Den svenske ERP-koncern IFS overtager MultiPlus Solutions, som leverer forretningssystemer, der omfatter økonomistyring, projekthåndtering, vedligehold, produktion, dokumenthåndtering og personalehåndtering (HR).

"IFS har en ambition om at fordoble omsætningen inden for salg af software og supporttjenester inden for fem år, og det skal vi gøre på to måder: Dels ved at vokse i markedet, dels gennem opkøb som med Multiplus," siger Glenn Arnesen, administrerende direktør for IFS Scandinavia.

MultiPlus, som IFS køber af hollandske Quirius Holding, havde i 2008 en nettoomsætning på 40 millioner kroner, hvoraf næsten 50 procent var produktindtægter. Resultat før skat i 2008 var 2,4 millioner kroner.

Vækst i omsætningen
IFS Danmark havde sidste år en omsætning på 21,7 millioner kroner og et resultat før skat på 1,3 millioner, mens hele koncernens 2.700 ansatte i 2008 omsatte for 1,8 milliarder kroner.

"I andet kvartal voksede vores omsætning med otte procent sammenlignet med det samme kvartal året før," siger Glenn Arnesen, der fremhæver malingsproducenten Dyrup som en dansk kunde, der netop er gået i drift med sin IFS-leverede ERP-installation - "vel at mærke til tiden og på budget."

I juni vandt IFS en 80 millioner kroners kontrakt med Saab-koncernen vedrørende ERP-løsningen IFS Applications. Og sidste år slog IFS både Oracle og SAP af banen, da Burmeister & Wain Scandinavian Contractor sendte en ERP-ordre i udbud.

Kæmpe konkurrenter
En del af baggrunden for at købe op er ambitionen om at fordoble omsætningen.

"Når konkurrenterne er 10 gange større end os som for eksempel SAP, så er vi nødt til at finde på andre måder at konkurrere på," siger Glenn Arnesen.

En "anden måde" er i dette tilfælde købet af MultiPlus Solutions, som især er stærk, når det gælder løsninger til virksomheder, som er meget projektorienterede, og som bruger projekter i alle forretningsprocesser, forklarer Arnesen.

Vi tvinger ingen
IFS-direktøren understreger, at IFS på ingen måde vil tvinge eksisterende MultiPlus-kunder over til IFS.

"Vi forvalter de eksisterende løsninger, så længe kunderne vil have dem," lyder det fra Glenn Arnesen, der tilføjer, at MultiPlus i alt har omkring 100 kunder fordelt på en halv snes lande.

Med hovedkvarter i Sverige har ERP-leverandøren IFS været på banen siden 1983. Her i landet har IFS slået sine folder de sidste 10 år, men selskabet har ikke haft den store succes med at sælge ERP til små og mellemstore virksomheder.

Derfor blev strategien sidste år lagt om, og IFS går nu målrettet efter kunder med mere en milliard kroner i årlig omsætning.



Alle artikler om:
ERP, Branchen, Erhverv, Executive


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
IDC mener, at virksomhederne bliver tabere, hvis de ikke imødegår krav om mobilitet og fleksible...

I det hårde økonomiske klima i dag må alle organisationer forbedre deres effektivitet, og selv i...

CMDB giver i sin egenskab af ITIL's primære informations-opbevaringssted IT-organisationen...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.