ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Og selv om cloud computing stille og roligt er ved at blive en etableret del af mange virksomheders it-infrastruktur, er der stadig en del varm luft omkring dataskyernes standarder, som langtfra er på plads - og måske aldrig kommer det.
Senest har The Open Group skudt underafdelingen Cloud Work Group på banen for at være en form for standard-enhed, der skal fungere som en rådgivnings- og vejledningsorganisation i fremskyndelsen af egentlige cloud-standarder.
"Cloud-gruppen er helt nystartet, så det er stadig uklart, hvem der går med i projektet. Men det bliver interessant at se, om Open Group kan opnå samme position, som den har indenfor arkitektur, hvor den er meget dominerede," lyder vurderingen fra sikkerhedsekspert Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting, som både via sit arbejde og fritidsprojektet cloudsecurity.dk har arbejdet en del med cloud-sikkerhed.
Han forklarer, at lige nu er standarder i skyen det vilde vesten, hvor store amerikansk cloud-udbydere som Amazon, Rackspace, GoGrid og til dels SaaS-leverandøren Salesforce sætter dagsordenen.
"Der findes ikke standard cloud-teknologier eller produkter, så alle cloud-udbydere udvikler hver deres tjenester eller ændrer og tilpasser på de eksisterende platforme [...] Nogle af de store markedsledere vil komme til at fungerer som den "standard", de øvrige leverandører vil sammenligne sig med," siger Carsten Jørgensen.
Standarder er standard-snak
Projektleder Frederik Orellana fra Niels Bohr Instituttet arbejder med grid og cloud computing og har tilbragt en del år i Schweiz, hvor han blandt andet arbejdede i forskningscenteret CERN.
Fortsættes ...



