Oracle får grønt lys til Sun-opkøb - næsten

De amerikanske myndigheder har nu godkendt Oracles køb af Sun Microsystems. EU-godkendelsen lader fortsat vente på sig.

Artikel top billede

Oracles Larry Ellison har store forventninger til Sun-opkøbet, men han må vente endnu et par uger, før han vide sig helt sikker på EU's godkendelse.

Præcis fire måneder efter, at Oracle meddelte, at selskabet ville købe Sun Microsystems for 7,4 milliarder dollars, svarende til 43 milliarder kroner, har de amerikanske myndigheder nu endelig godkendt handelen.

Det er U.S. Department of Justice, der nu vender tommelfingeren opad, meddeles det på Oracles hjemmeside.

Da Oracle med Larry Ellison i spidsen annoncerede opkøbet af Sun, skete det blot få uger efter, at Sun havde afslået et købstilbud fra IBM.

"Købet af Sun ændrer it-industrien ved at kombinere 'best-in-class' virksomheds-software med mission-kritiske systemer," udtalte Larry Ellison, administrerende direktør i Oracle, da opkøbet blev annonceret.

Dermed burde triumfen være total for Oracle, men senere skulle det vise sig, at købet måske ikke var så sikkert som først antaget.

Java-licenser skabte problemer

Først løb aftalen ind i problemer, da det amerikanske justitsministerium ikke som ventet godkendte handlen inden for den normale tidsramme.

Det var licens-betingelserne for Suns Java-software, der anvendes af teknologiselskaber verden over og er en ret essentiel bestanddel i software fra blandt andre IBM og Nokia, der krævede ekstra tid.

Selvom den hurdle nu er udryddet, og selvom Sun-aktionærerne nu også har sagt ok til salget til Oracle, så kan Oracle endnu ikke lade champagne-propperne springe, for godkendelsen fra EU mangler fortsat.

EU-Komissionen gik for en måneds tid siden i gang med at undersøge aftalen nærmere for at sikre, at den ikke er konkurrenceforvridende og for at få klarlagt, hvilke konsekvenser, opkøbet vil have for software-markedet.

Allerede da opkøbsplanerne blev annonceret, var analytikere fremme med meldinger om, at tusindvis ville blive fyret som en følge at fusionen, og selvom om det er uklart, om det er det eller finanskrisen, der er årsagen, så er de første fyringer i Oracle da også allerede på trapperne. Også Sun har for nylig måtte svinge sparekniven, hvilket også ramte ansatte her i Danmark.

EU-undersøgelsen af Oracle-Sun-handelen ventes afsluttet 3. september.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S