Er Unix fyrre, fed og færdig?

Fem skarpe: Næstformanden for den danske Unix-brugergruppe, DKUUG, Keld Simonsen, mener, at Unix og afarterne heraf står stærkere end nogensinde her 40 år efter fødslen.

Artikel top billede

Keld Simonsen, næstformand i DKUUG (Dansk UNIX-system Bruger Gruppe). Foto: Hans Schou

Keld Simonsen, næstformand i DKUUG (Dansk UNIX-system Bruger Gruppe), har arbejdet med Unix siden 1980, hvor han stod bag et Unix-projekt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Systemet anvendes stadig på instituttet.

Keld Simonsen har desuden spillet en central rolle i udviklingen af internettet i Danmark. Det var Keld Simonsen, der i sin tid oprettede topniveaudomænet .dk, og han var den første dansker, der modtog en e-mail. Det skete 2. januar 1983 på Datalogisk Institut i København.

DKUUS's 130 medlemmer udveksler information og erfaringer om åbne systemer, herunder UNIX.

Hvad er hemmeligheden bag Unix' lange levetid?

"Der er faktisk mange ting, der har enorm lang levetid i computer-verdenen. Man tror, at det går så hurtigt, men der er rigtig meget software, som er gammelt i sine aner. Jeg tror, at en af nøglerne til succesen er, at Unix var skrevet i et portabelt sprog, C, og det gjorde, at man kunne flytte det fra den ene maskine til den anden."

Hvad har det betydet?

"Man ser Unix og afarter deraf, heraf Linux og BSD-systemerne, som jo er grundstammen for Mac og derfor også for iPhone. Det kører fra de mindste computere og op til de allerstørste - alle supercomputerne i dag kører Unix eller Linux. Så jeg tror, den store hemmelighed er, at det blev skrevet portabelt, og at der var en god, modulær opbygning."

Er Unix fyrre, fed og færdig?

"Det tror jeg ikke. Hvis vi kigger på markedet, er der nærmest kun to-tre systemer, Microsofts Windows og Unix/Linux - og måske noget IBM. Jeg tror ikke, at Unix er fyrre, fed og færdig. Unix er nok det, der vokser mest, for eksempel vokser Mac jo meget, og Linux er jo også meget voksende på blandt andet netbooks og på telefonerne."

Du anser altså Mac OS og Linux som Unix. Tror du, at nye generationer også vil kende brandet Unix, eller vil det blive erstattet af de afarter, der er kommet?

"Dem, der er lidt mere inde i sagerne - som dig og mig og Computerworlds læsere - de ved godt, at det er Unix. Om den menige mand, der køber Mac, ved, at det er Unix, der kører på den? Det tror jeg næppe, og jeg ved heller ikke, om alle Computerworlds læsere ved, at iPhone er Unix nedenunder."

Er teknologier som virtualisering og cloud computing en mulighed eller en trussel for Unix?

"Jeg tror, at de absolut er store muligheder. Som sagt er alle supercomputerne Linux, så hvis vi kigger på verdens største clouds, for eksempel Googles, så er det også Linux. Hvis man ser på, hvilket styresystem, der kommer til at styre i skyen, så er det det, der styrer i øjeblikket - og hvorfor skulle det ikke blive ved med det?"

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS