Har du svært ved at få tungen på gled i dit firma?

Klumme: Hvor, hvornår og hvordan kommunikerer man til sine medarbejdere, pressen og til kunderne?

Artikel top billede

Når spørgsmålet går på virksomhedskommunikation, tror jeg ikke på, at man kan tale om en rigtig og en forkert måde at kommunikere på.

Det, der kan være det rigtige for én virksomhed, er måske ikke det rigtige for en anden.

I dag er kommunikation og måden, det sker på, en integreret del af virksomhedens filosofi - den skal afspejle den profil og den kultur, virksomheden har.

Den skal afspejle, om virksomheden er juridisk, kreativ eller offentlig. Nogle steder er man meget skriftlig, andre steder er man meget telefonisk, og andre steder igen er man glad for at samles og drøfte tingene mundtligt.

I Danmark har vi generelt en kultur, hvor alle medarbejdere, der ønsker det, kan få et indblik og en medbestemmelse i virksomhedens udvikling - om ikke andet så i det små.

Derfor kommunikerer vi i Danmark ofte mere frit end i for eksempel USA, Tyskland og England, hvor man er lidt mere ydmyg over for hinanden.

Hvad kan medarbejderen bidrage med?

Når en virksomhedsleder vurderer, om en medarbejder skal inddrages, handler det i høj grad om, hvorvidt en medarbejder kan tilføre værdi til den enkelte situation - sidder medarbejderen med det område, der berøres af situationen?

Ved medarbejderen noget om emnet? Ved at kommunikere med medarbejderen, kan virksomheden drage nytte af medarbejderens viden på området - og måske få øjnene op for noget nyt?

Det er ikke kun for virksomhedens skyld, at der generelt skal kommunikeres til medarbejderne.

Kontinuerlig kommunikation om, hvordan det går i virksomheden, er også medvirkende til at motivere medarbejderne og give dem en følelse af samhørighed og medbestemmelse.

Og ved at fortælle medarbejderne om nye tiltag eller overvejelser, inspirerer du måske til nye ideer, der i sidste ende kan hjælpe ledelsen.

At tage del i fremdriften

Jeg synes, at det gennemgående og vigtigste i forhold til kommunikation er, at man er ærlig. Ærlig over for sine medarbejdere og ærlig, når man kommunikerer til pressen og kunderne.

Ærlighed genererer åbenhed, der genererer tillid.

Så længe man er ærlig, kan man let være åben, og det giver noget i relationen til ens medarbejdere - man kan mærke, at de tør henvende sig og spørge eller komme med input.

Det bedste er at vide, at medarbejderne har lyst til at tage del i virksomhedens fremdrift.

At mærke, at de ikke kun kommer for at få deres løn, men gør sig selv til en del af virksomheden som helhed og engagerer sig i virksomhedens og deres egen udvikling. På samme måde over for pressen.

Det er vigtigt at kommunikere, når der sker noget - på godt og ondt. Hvis man ikke udtaler sig, kan nogen tro, at man vil skjule noget.

Men det kræver tid og en klar strategi at kommunikere. Man kan ikke starte, holde pause og så begynde igen et par måneder efter. Kommunikationen må ikke halte.

Den skal være flydende. Formen, metoden og frekvensen skal udtænkes og inkorporeres i virksomhedens strategi. Og det er arbejdet værd.

Personligt bryder jeg mig mest om kommunikation, der er ansigt-til-ansigt.

I SoftScan mødes vi derfor alle to gange om ugen for at kommunikere.

Og hvis der er vigtige emner på bordet, så slipper vi alle, hvad vi har i hænderne, og mødes "under uret", som er vores samlingspunkt.

Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos