Michael Bjerregaard-Pedersen skrev:
Prisen for at slippe for at bande over Windows er at påtage sig en pænt stor opgave med at finde alternativer til alt det man gerne vil og undervejs bande en del over at man skal lede meget grundigt for at finde en maskine der bruger de rigtige perifer chipsæt og derefter finde ud af at man, i Danmark, skal betale for Windows selvom man vil installere Linux, og derefter muligvis bande lige så meget som før, bare over nogle andre ting :).
En af de rigtig fede ting ved Linux er live CD'en.
Lav en live-CD af f.eks. Ubuntu 9.04, prop den i den maskine du har set dig varm på, og se om den virker.
Jeg vil faktisk sige at det er imponerende mange maskiner der overhovedet intet skal installeres på - det virker bare out of the box.
Og hvis du har lidt ældre hardware, hvor du er rent på den hvis du skal installere en nyere Windows, så spiller de som regel med det samme - så faktisk har denne diskussion to retninger.
Jeg har installeret Ubuntu 8 med stor succes. At få maksinen på det trådløse net var noget sværere og at få nogle spil til at køre måtte jeg opgive.
Der er faktisk løbet en del vand i åen siden 8.04, og især wireless er blevet meget bedre.
Spil kan givetvis være et helvede, men som sagt tidligere, det har ikke min interesse.
Så var min nørderi-ration ved at være opbrugt, og jeg gav mig til at bruge tid på mine hobbies istedet.
Jeg har uden tvivl givet op tidligere end du ville, men langt senere end Hr. og Fru Danmarks tålmodighed ville række til, og det var egentlig det jeg så tråden som en debat om: der er ikke et, bare relativt, let tilgængeligt alternativ til Windows for den almindelige bruger (muligvis Mac (som også er en linux)).
Hvis maskiner kom preloaded med Linux ville det også være nemmere for Hr. og Fru Danmark - og hvis nu alle maskiner man kunne få kun var med Linux, og Windows var stedbarnet, så ville det sikkert være ligeså svært for Hr. og Fru DK at komme igang med Windows.
Herudover tillader jeg mig at have den (arrogante) holdning at computere er faktisk ikke for gud og hver mand - jo hvis de er låst som en form for commodity produkt på linie med en mobiltelefon er det ok, men hvis der skal installeres og pille, rode, rages, så går det galt når det er Hr. og Fru DK der gør det - især på Windows, med herlige virus osv. til følge.
Mac er ikke Linux, det er BSD.
/Christian