IFPI jubler over salget af digitale musik-downloads

Det er da glædeligt, hvis man kan gøre sig attraktiv på en sådan måde, at ulovlig download mindskes. Men "fri download" modellen betyder, at alt er lige. Coldplay får samme værdi som Svend Bendt på Hammondorgel, hvis bare de begge opnår et klik.

Det betyder tre ting: En i økonomisk forstand ligegyldighed overfor musikkens værdi og en ligegyldighed overfor indholdets tekniske kvalitet. Til sammenligning havde alting også samme (ringe) værdi i Sovjetunionen og jeg skal love for, at der gik ikke mange år, før alting havde nået samme lave fællesnævner, faktisk undtaget kulturen, for DER var man IKKE lige i USSR!

Den tredie betydning er måske lidt mere tvivlsom. I dag kan små bands udgive deres musik til lave priser og man kan som forbruger tage chancen med en cd for en 50'er, mens man må hoste op med 140 kr. for den nyeste med Coldplay (eller tilsvarende i købe-download). "Fri download" fjerner den markedsmekanisme til ulempe for de små bands. Omvendt kan IFPI hævde, at brugerne, i teorien, er mere tilbøjelige til at eksperimentere, når nu alt er "gratis". Ser man til sammenligning på de mange valgmuligheder inden for TV-stationer, har man nærmest udraderet de smalle film og ikke omvendt. Omvendt har købe-film givet de smalle film en virkelig god udbredelse i forhold til deres potentiale, fordi man kan købe en klassisk italiensk film meget billigere, end den nye James Bond film. Derfor tror jeg desværre mest på den negative betydning af "fri" download.

Nye bands er branchens fremtid og branchen har oven i købet har gjort kvalitet til et ligegyldigt parameter for forbrugerne i prismæssig betydning. Derfor tror jeg, at branchen har begået et selvmål.

Til gengæld tror jeg bestemt ikke, at f.eks. Michael Jackson bliver utilgængelig, hvis Sony en dag skulle gå konkurs. Andre ville købe det ud af konkursboet og måske finde bedre og nye måder at distribuere musikken på. Derfor er musikselskaberne absolut ikke uundværlige for musikken som sådan.

Verden har ændret sig betydeligt på musikområdet siden år 2000 og endelig er IFPI da begyndt at have lidt at glæde sig over efter at have været 'grumpy old men' i mange år....

Mange eksperter har i mange år hævdet at en af årsagerne til at der var en del pirateri, skyldtes at mange købere ikke ønskede at købe en hel lp/cd men måske kun ét eller 2 numre på en udgivelse...

Nu har markedskræfterne langt om længe tvunget de store musikselskaber til også at tillade denne form for salg af værkerne - og hvorfor dog ikke - hvorfor er der en 'naturregel' som siger at man ikke kan plukke i netop de værker som er interessante og ikke få hele pakken med...?

Jeg kan huske at en købmand i nærheden af min gamle folkeskole, solgte cigaretter stykvis da mange af de unge ikke havde råd til at købe en hel pakke - det var naturligvis ikke tilladt for købmanden idet han jo i princippet kunne sælge banderole fri cigaretter på den måde - talte man med andre unge fra andre byer, kunne man høre at det skam var et vidt ubredt fænomen...

Det foregår vist stadigvæk rundt omkring, specielt fordi cigaretprisen blot fortsætter opad...

Når færre og færre bærer rundt på en cd-spilledåse for at få lyd i ørene, men istedet får lyden fra ipods og mobiltelefoner, er det da grænsende til tåbelighed ikke at forvente at salget af cd´er blot vil falde og falde og til sidst lide samme skæbne som de gode gamle vinylplader...

Hvorfor er det så forfærdeligt?

Nu om dage behøver et nyt band ikke engang at have et pladeselskab bag sig for at få udgivet numre - de har Verdens bedste værktøj lige ved hånden og tilknytter de en til bandet som har lidt internetforstand kan de skabe et voldsomt hype om deres musik og score *alle* indtægter selv - helt uden om pladeselskabernes voldsomt grådige og store lommer...

Hvorfor er det ikke godt for ny musik at man ikke skal aflevere op mod 85% af sine indtægter til et pladeselskab...?

DERFOR 'jubler' IFPI over endelig at se lidt fremgang på indtægtsiden fordi de nu endelig har fattet hvad markedskræfterne ønsker - musik skabes for langt det mestes vedkommende for at give de udøvende musikere lidt smør på brødet og de er jo da afhængige af - ganske som ved ethvert andet produkt - at det præsenteres og sælges så appetitligt som muligt for køberne - gør man ikke det, vil man ved musik som ved alle andre brancher, se et fald i omsætningen...

Keine hexerei - nur behändigheit....