Kinas marked for forretningssoftware i vild vækst

Det kinesiske marked for forretningssoftware breder sig fra internationale virksomheder til finanssektoren og statsejede virksomheder.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Kinas forbrug af forretningssoftware vurderes til at vokse med en samlet årlig vækstrate (compound annual growth rate, CAGR) på 18 procent og vil således ramme 48,99 milliarder kroner i 2012 og derved blive Asien-Stillehavsregionens største, siger Springboard Research.

"Væksten i forretningssoftware i Kina drives frem af en kombination af en stærk, vedvarende økonomisk vækst og et relativt lavt tempo for adoption af software," siger Michael Barnes, der er vice president for software research hos Springboard Research.

"Selvom eksisterende software-investeringer har det med at være koncentreret i lokale afdelinger af fremmede virksomheder og i kinesiske virksomheder med et internationalt fokus, så er markedet ved at udvide sig i alle sektorer ført an af finanssektoren og statsejede store virksomheder."

System- og infrastruktur-software repræsenterede ifølge analysefirmaet næsten to tredjedele af markedet i 2008, mens den resterende del bestod af applikationssoftware.

"Infrastruktur-software repræsenterer en større del af det samlede software-forbrug i Kina sammenlignet med mere modne it-markeder i regionen. Men idet det kinesiske it-marked modnes, vil denne kløft lukkes, da projekter og budgetter går fra system- og infrastruktur til projekter med fokus på forretningssoftware," vurderer Barnes.

SCM og middleware vokser hurtigst

Supply chain management (SCM) samt indholdsstyring og samarbejdssoftware er de hurtigst voksende segmenter i kategorien applikationssoftware, mens middleware og sikkerhedssoftware fører i kategorien system- og infrastruktur-software.

"Applikationsmarkedet er stadig ret umodent i det meste af Kina. I lyset af den relativt lille installationsbase forventer vi, at vækstraterne på tværs af de fleste kategorier heriblandt ERP, SCM og CRM med mere langt vil overgå regionale gennemsnit i mindst de næste tre-fire år," bemærker Barnes.

Lokal tilstedeværelse afgørende

Springboard Research advarer globale leverandører om, at de er nødt til at være opmærksomme på de enorme misforhold, der gør sig gældende blandt kinesiske virksomheder i forhold til it-ressourcer, proces-raffinement og adoption af teknologi. Disse misforhold udgør ofte en risiko for succesen af store software-projekter.

"For software-leverandører er en lokal, direkte tilstedeværelse ofte helt afgørende for væksten på det kinesiske marked for forretningssoftware," fremhæver Bryan Wang, der er research director og country manager for Kina hos Springboard Research.

"På grund af sproglige og kulturelle spørgsmål samt forventningen om lokaliserede produkter og lokaliseret support og tjenester, er det ekstremt udfordrende at skulle operere i Kina gennem en indirekte model."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics