ANNONCE:
Desktop-virtualisering gør det muligt for virksomheder at hoste en ansats desktop-styresystem og -applikationer i en virtuel maskine på en central server, hvor de kan tilgås gennem en browser fra en tynd klient eller en normal skrivebords-pc.
Kan sænke udgifterne
Fortalerne hævder, at teknologien kan sænke it-udgifterne ved at centralisere administrationen af desktopsoftware og gøre medarbejdere mere mobile.
Det skyldes, at løsningen gør det muligt for medarbejderne at få adgang til deres virksomheds applikationer fra enhver computer.
Men desktop-virtualisering kan være svær at implementere, og mange it-afdelinger har ikke evnerne til det endnu.
Herudover skræmmes visse virksomheder væk af behovet for at foretage her-og-nu-investeringer i ny server-software og -hardware.
IBM sigter efter at imødegå disse udfordringer med IBM Smart Business Desktop Cloud, som er en tjeneste til store og mellemstore virksomheder, og som vil blive udrullet i Europa og Nordamerika i oktober, har IBM netop offentliggjort.
Tjenesten vil gøre det muligt for virksomheder at skabe images af medarbejderes desktoppe og uploade dem til et IBM-datacenter i Tyskland eller North Carolina, hvor IBM vil hoste og administrere disse images for en månedlig pris.
"Vi forsøger at tilbyde en infrastruktur til kunder, der vil gøre det muligt for dem at gå lidt hurtigere fremad med desktop-virtualisering," siger Rick Morgan, som er product manager for IBM Smart Business Desktop Cloud.
IBM har ikke selv meget desktop-virtualiserings-software at gøre godt med, så virksomheden har opbygget et "best-of-breed"-produkt ud af VMwares hypervisor ESXi, Citrix Systems connection broker HDX og software til virtuel desktop-infrastruktur fra Desktone.
Fortsættes ...



