Sofistikeret trojaner endnu smartere efter opdatering

Den farlige trojaner Zeus kan nu transmittere stjålne data øjeblikkeligt ved hjælp af et instant messaging-modul.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Et af de mere sofistikerede eksemplarer af malware, der er i omløb, har fået en opgradering, der gør det muligt for de kriminelle at udnytte stjålne data endnu hurtigere.

Trojaneren Zeus, der har fået skylden for at muliggøre utallige indbrud i netbank-konti, bruger nu ifølge sikkerhedsfirmaet RSA en instant messaging-komponent, der omgående varsler hackere, når Zeus har opsnappet nogens autentificerings-oplysninger.

Dette kan gøre hackere i stand til meget hurtigt at udnytte tidsfølsomme informationer, som eksempelvis engangs-kodeord, der nu ofte bruges i netbanker.

Og Zeus er ikke den eneste malware, der udnytter instant messaging, bemærker RSA i selskabets rapport om online-svindel [pdf] fra august.

Et andet program, der stjæler kodeord, nemlig programmet Sinowal, brugte det allerede tilbage i 2008.

Sendes til fjernserver

Når Zeus først er kommet ind på en pc, sender den brugernavne og kodeord til en fjernserver, som hackeren derefter er nødt til at have adgang til.

Data fra RSA viser, at adskillige varianter af Zeus har et Jabber instant messaging-modul.

Jabber-projektet benytter sig som andre tjenester som eksempelvis Googles Gmail-chat-funktion af XMPP (Extensible Messaging and Presence Protocol), der er en åben standard for instant messaging.

Hackerne har så to Jabber-konti: En til at sende information og en til at modtage. Når Zeus opsnapper login-oplysninger, sender den dem til en fjernserver. Jabber-modulet kigger så efter login-oplysninger til specifikke finansielle institutioner og transmitterer dem til hackeren som en instant message, forklarer RSA.

Millioner af computere er inficerede

Antallet af Zeus-inficerede computere alene i USA blev i sidste måned vurderet af sikkerhedsfirmaet Damballa til at ligge på omkring 3,6 millioner, hvilket gør denne malware til et af de mest udbredte skadelige programmer, ligesom det danner grundlag for et meget stort botnet.

Man kan blive inficeret, hvis man ikke har installeret de seneste sikkerhedsopdateringer til sin computer og besøger et website, der er designet til automatisk at søge efter softwaresårbarheder, og som så installerer malwaren.

Man kan også selv komme til at installere Zeus, hvis man narres til at åbne en e-mail-vedhæftning, der indeholder Zeus.

Zeus, som regnes for at være et produkt af en russisk hacker, der går under navnet A-Z, sælges i undergrundsfora til spirende netkriminelle, lyder det fra et andet sikkerhedsfirma, Secureworks.

Malwaren kan skræddersys efter køberens behov. For eksempel kan Zeus kodes til kun at opsnappe login-oplysningerne til en specifik liste af websites.

Populært blandt hackere

"Brugervenligheden ved Zeus' crimeware-toolkit, som betyder, at folk meget let kan skabe deres egne skræddersyede trojanske botnet, har gjort, at det er blevet det foretrukne værktøj til begyndende kriminelle til at involvere sig i undergrundsøkonomien," skriver Peter Coogan fra Symantec på en af virksomhedens blogs.

"Den større tilgængelighed af dette toolkit på undergrundsfora har også ført til, at det anvendes mere."

Zeus har været på sikkerhedseksperters radar i et stykke tid nu, og der findes endda en gruppe, der bestyrer et website, der følger Zeus-inficeringerne og de command-and-control-servere, der kan udsende instruktioner til de inficerede pc'er.

ZeuS Tracker tæller nu 802 værter, der er inficerede med Zeus. ¨

Organisationen udgiver også en sort liste, som administratorer kan bruge til at sikre, at folk på deres netværk ikke har adgang til skadelige Zeus-relaterede domæner.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job