Artikel top billede

Mobile brugere er en sikkerhedsgyser

Sociale netværk, mobilitet og brugeradfærd er topscorerne, når det gælder de sikkerhedsproblemer, som 81 procent af virksomhederne oplever.

Brugerne er den helt store sikkerhedsrisiko, viser en ny rapport fra analysehuset IDC.

81 procent af spurgte virksomheder har haft problemer med sikkerheden på grund af 'uhensigtsmæssig brugeradfærd', heraf var en tredjedel 'alvorlige problemer'.

"De fleste virksomheder er ikke meget for at stå frem, så der er ikke så mange eksempler, men det kan være problemer med virus, der er sluppet ind i virksomhedens systemer på grund af uforsigtige brugere," siger Per Andersen, administrerende direktør, IDC.

Tre nøgleudfordringer

IDC's analyse fastslår, at der er tre nøgleudfordringer, når det gælder sikkerheden på it-området.

Sociale netværk som Facebook og Twitter blev tidligere betragtet som en forbrugerapplikation, men er hastigt på vej ind i virksomhederne. Både fordi medarbejderne besøger Tweeter og Facebook, mens de er på arbejde, men også fordi virksomhederne selv er aktive på en eller anden måde.

"Mange virksomheder har problemer med at tillade de ansatte at bruge de her Web 2.0-værktøjer uden at kompromittere sikkerheden. De sociale netværk har skabt både en risiko for at data lækker og en ny kanal for ondsindet software (malware)," siger Per Andersen.

Mobile brugere er en gyser

Mobilitet er også et problem. Flere og flere får lov at vælge, hvilken bærbar computer eller anden 'business critical device', som for eksempel en iPhone, de vil have.

Problemet er, at mange af enhederne indeholder eller har adgang til følsomme virksomhedsoplysninger. Det faktum bekymrer de ansvarlige for, at virksomheden lever op til eksempelvis Sarbanne Oxley-regelsættet og for, at virksomhedens data forbliver i virksomheden.

På spørgsmålet om, hvad der nu og i fremtiden er den største sikkerhedsmæssige udfordring, svarer 42 procent af de spurgte virksomheder: Brugerne.

"Faktisk ligger risikoen fra brugeradfærd omkring 10 procent højere, end for nogen af de andre sikkerhedsmæssige udfordringer, vi har spurgt virksomhederne om," siger Per Andersen.

IDC arrangerer som en udløber af sikkerhedsrapporten en stribe seminarer rundt omkring i Skandinavien, Finland og Holland i september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere