XP taber terræn til Vista og Windows 7

Net-brugerne vender i stigende omfang ryggen til Windows XP.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Måske er folk ved at blive trætte af Microsofts otte år gamle styresystem, Windows XP.

Webanalysebureauet Net Applications, som følger markedet for styresystemer via analyse af cirka 160 millioner unikke besøgende på websites, oplyser, at Windows XP's andel af styresystemer i aktiv brug er faldet med 1,1 procent i august.

Dette fald tangerer det hidtidige største fald i brugen af XP, der fandt sted i november 2008.

Stadig det mest udbredte styresystem

Windows XP's fald betyder ikke, at det aldrende styresystem ikke længere er det førende styresystem, for XP står stadig for 71,8 procent af alle styresystemer brugt af folk, som besøger de over 40.000 websites, som Net Applications overvåger for klienter.

Dette rekordfald er dog samtidig modsvaret af rekord- eller næsten rekordstore forøgelser i brugsandelen af XP's efterfølger fra 2007, Windows Vista, og det endnu ikke offentligt udkomne Windows 7.

Vistas andel steg i sidste måned 0,9 procentpoint til 18,8 procent, hvilket er den højeste andel, Vista har haft indtil videre.

Stigningen i august var den største stigning for Vista siden juni 2008, da styresystemets andel steg et helt procentpoint.

Windows 7 steg samtidig 0,3 procentpoint og afsluttede august med en andel på 1,2 procent, hvilket er første gang, det endnu ikke udkomne styresystem opnår en brugsandel på over en procent.

Windows 7's andel er mere end fordoblet siden maj, da Microsoft udgav RC-versionen (release candidate), som er den sidste offentlige prøveversion af styresystemet.

Microsoft har siden da afsluttet arbejdet på Windows 7 og leveret en såkaldt RTM-version (release to manufacturing) til computer-producenter, volume license-kunder samt abonnenter på virksomhedens TechNet- og MSDN-tjenester.

Det kommende styresystem vil efter planen komme på markedet 22. oktober.

Så meget af markedet sidder Microsoft på

I alt forøgede Windows i august sin brugsandel med statistisk ubetydelige 0,02 procentpoint sammenlignet med måneden før.

Samlet set stod alle versioner af Windows for omtrent 93 procent af styresystemerne på de computere, der var på nettet i august.

Apples Mac OS X stod på den anden side også stille.

Det steg med lige så statistisk ubetydelige 0,01 procentpoint og afsluttede august ligesom juli med en andel på 4,9 procent.

Net Applications' optællingsdata over styresystemer kan findes på virksomhedens website.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen