Artikel top billede

"Vi vil gerne have en forklaring på, hvorfor det pludselig skal koste 34 procent mere at indføre rejsekortet," siger Ib Kristensen, borgmester Billund Kommune.

Borgmestre i oprør over Rejsekort

Borgmestrene i seks sønderjyske kommuner er stærkt utilfredse med en bestemt delalje i deres tvungne samarbejde om det digitale Rejsekort-projekt.

Vejen til det digitale Rejsekort har indtil videre været brolagt med forsinkelser og budgetoverskridelser.

Sidste nyt er en protestskrivelse fra borgmestrene i Tønder, Vejen, Varde, Sønderborg, Billund og Aabenraa.

De seks sønderjyske borgmestre er stærkt utilfredse med, at budgettet for at indføre rejsekortet i deres region pludselig stiger med 34 procent til godt 86 millioner kroner.

Samtidig ændrer Sydtrafik på fordelingen af, hvem der skal betale hvor meget.

For eksempel stiger Billund Kommunes andel fra 1,1 til godt 2,2 millioner kroner ifølge nyhedstjenesten dknyt.dk.

"Rejsekortet var ude i første høring var for et års tid siden. Dengang blev der lagt budgettal frem for, hvad det ville koste at indføre det digitale rejsekort. Samtidig fik vi en fordelingsnøgle, der fordelte kommunernes betaling, og som vi sagde mere eller mindre ja til. Nu kommer der så et nyt budget, hvor det samlede beløb er steget med 34 procent til godt 86 millioner kroner," siger Ib Kristensen, borgmester, Billund Kommune.

Dårlig forklaring

Ifølge Ib Kristensen fik han og hans borgmesterkollegaer ikke en forklaring på den kraftige stigning i budgettet, som de "kunne bruge til noget".

"Samtidig sender man fem forslag ud til fordeling af finansieringen. Den fordelingsnøgle, der tidligere var i høring, var model 1. Nu anbefaler Sydtrafik så model fem, som koster os en masse ekstra penge, og det er det, vi protesterer over," siger Ib Kristensen.

For det første vil han og borgmestrene i de fem andre kommuner gerne have en forklaring på, hvorfor det pludselig skal koste 34 procent mere at indføre rejsekortet, og hvorfor Sydtrafik nu lancerer en ny fordelingsnøgle i stedet for den, der allerede har været ude i høring.

Sønderborg Kommune var allerede på barrikaderne i foråret, fordi de landsdækkende planer for at indføre rejsekortet kolliderer med Sønderborgs planer om gratis buskørsel i kommunen.

Angrebet af hackere

Udover forsinkelser og budgetoverskridelser er det også lykkedes hackere at bryde ind i kortets chip, hvilket har skabt tvivl om sikkerheden i kortet.

De har misforstået os

Henvendelsen fra borgmestrene har fået bestyrelsesformanden for Sydtrafik Peter Christensen på banen. Han mener, at borgmestrene har "misforstået" Sydtrafiks tal.

"De tal, som borgmestrene henviser til, var kun eksempler og ikke de rigtige tal," siger bestyrelsesformanden til Danmarks Radio.

Han siger videre, at der er tre årsager til, at budgettet tilsyneladende er skredet. De første tal var ifølge Peter Christensen 2007-tal, og nu er beregningerne lavet efter 2010-tal.

"Desuden er der både kommet flere ruter og flere busser til, så derfor er prisen skudt i vejret," siger Peter Christensen til DR.

Han er dog ikke stolt af Sydtrafiks kommunikative formåen i sagen, som bestyrelsen vil diskutere på et møde den 10. september.

Bag udviklingen af rejsekortet står Rejsekort A/S, som blev stiftet i 2003 af HUR, DSB, Ørestadsselskabet IS, Storstrøms Trafikselskab, Vestsjællands Trafikselskab, Vejle Amts Trafikselskab og Nordjyllands Trafikselskab.

I dag er hovedaktionærerne DSB, Trafikselskabet Movia, Metroselskabet, Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab og Sydtrafik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere