Artikel top billede

Foto: Andres Rodriguez / iStockphoto

Stigende krav spænder it-chefen til bristepunktet

En moderne it-direktør er spændt hårdere for og skal favne bredere, end det nogen sinde er set tidligere, viser en ny undersøgelse, der omfatter interviews med 2.500 it-direktører.

I dag skal en it-direktør ikke bare sikre, at virksomhedens it-installationer kører, som de skal.

Han forventes også at komme med ideer, der skaber mere værdi for virksomheden, at realisere ideerne og at skære i omkostningerne. Dertil kommer, at en moderne CIO (Chief Executive Officer) også skal være parat til at påtage sig et bredere forretningsmæssigt ansvar, der omfatter mere end bare it-funktionerne.

Endelig skal it-chefen selvfølgelig også være en inspirerende leder for sine medarbejdere.

2.500 CIO'er i 73 lande

Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af IBM blandt 2.500 CIO'er fra virksomheder i 73 lande verden over - heriblandt 24 fra Danmark.

Undersøgelsen underbygger, at it-direktører nu i højere grad anerkendes som fuldgyldige medlemmer af en virksomheds øverste ledelse.

"Ifølge undersøgelsen bruger en typisk CIO i dag 55 procent af sin tid på at fremme innovation i virksomheden. Det er kun den mindste del af arbejdstiden, som bruges på de traditionelle CIO-opgaver så som at vedligeholde virksomhedens it-system, reducere it-omkostninger et cetera," siger Søren Henriksen som har ansvaret for IBM's konsulenter i Danmark.

Som han ser det, er det lykkedes meget godt for it-direktørerne at blive mere involverede i de forretningsmæssige beslutninger og være en driver for forretningsinnovation, lige som de også generelt er blevet bedre til at træffe beslutninger.

Undersøgelsen omfatter tre hovedområder:

1. Vedrører innovation. CIO'en skal foreslå og lancere ideer til brug af it-teknologi i forretningsskabende aktiviteter. Pro-aktivitet forventes.

"Jeg har kontakt med en del CIO'er i Danmark og udover, at der spørges til muligheder for at spare penge på drift for eksempel gennem en højere andel af offshoring, så bliver der i dag også ofte spurgt, om vi ikke kan komme og hjælpe med ny inspiration. I de sidste fire måneder er jeg i to tilfælde blevet spurgt, om ikke vi kan komme og inspirere til nye måder at bruge teknologien på. Kunderne siger simpelthen 'giv os noget forretningsmæssig inspiration'," fortæller Søren Henriksen.

IBM kan bruge sine egne konsulenter, men kan også selv få inspiration fra koncernens forskningsafdelinger, der har 5.000 mand siddende rundt om på kloden.

Udover at CIO'erne skal komme med nye innovative og helst også besparende ideer, skal de også gerne tage ansvar for at føre ideen ud i livet - sikre, at den realiseres og implementeres.

Få mere ud af pengene

2.]/b] Næste hovedkrav er at få mere ud af de penge, man investerer i it i virksomheden. At skabe mere forretningsværdi for færre penge. CIO'en skal også konstant reducere omkostningerne.

[b]3. Det tredje hovedområde er relateret til at skabe - "expanding business impact". CIO'en bruger 55 procent af sin tid på andet end den traditionelle it. Mange CIO'er siger, at de deltager på direktionsniveau, hvilket betyder, at de skal påtage sig andre opgaver - á la det de andre direktionsmedlemmer som økonomidirektøren, driftsdirektøren og så videre bidrager med.

Summa summarum: CIO'en skal være katalysator for innovation i virksomheden og sikre en bedre performance samtidig med, at han skal sikre implementeringen af de gode idéer og samtidig skære i sine omkostninger til drift og vedligehold samtidig med, at han skal påtage sig et større og bredere ledelsesmæssigt ansvar!

Er der forskel på kravene til it-direktører i henholdsvis virksomheder/brancher med lav vækst og virksomheder/brancher med kraftig vækst?

"Ja," siger Søren Henriksen fra IBM.

"I de virksomheder, som oplever kraftig vækst, er det innovations-dimensionen og ROI (Return on Investment, red.), der har den højeste prioritet, mens kravene er mere jævnt fordelt i virksomheder med lavere vækst," fortæller han.

BI og Analytics

Flere end ni ud af 10 af undersøgelsens adspurgte CIO'er (95 procent) har blikket stift rettet mod discipliner som Business Intelligence og Analytics, hvilket ikke overrasker IBM's konsulent-direktør.

"Det er nærliggende, da CIO'en har både adgang og indsigt og dermed er selvskreven som en væsentlig kilde til at komme med forslag i retning af innovative ideer, der kan skabe merværdi, hvilket igen er et emne, som har topprioritet ifølge undersøgelsen," siger han.

Ifølge Søren Henriksen kan man langt hen ad vejen sætte lighedstegn til Danmark i forhold til undersøgelsens konklusioner.

"I de seneste 12 måneder har der været ekstremt meget fokus på at skære omkostninger frem for at komme med nye ideer, som virksomhederne alligevel ikke har penge til at indføre," siger han.

Vi skiller os ikke ud

I Danmark er der et flertal af mindre virksomheder, men Søren Henriksen mener ikke, at Danmark i særlig grad skiller sig ud i undersøgelsen.

"Næh, jeg tror ikke, at vi adskiller os væsentligt fra andre lande i Europa. Jeg tror, at mange danske CIO'er har svært ved at være tilstrækkeligt innovative. Med det pres, der har været på omkostningerne de sidste 12 måneder, er det vanskeligt at leve op til krav om at skabe merværdi med den ene hånd og samtidig skære i omkostningerne med den anden hånd," siger Søren Henriksen.

Ifølge undersøgelsen bliver det altså hårdere og hårdere at være it-direktør. CIO'en bevæger sig mere og mere væk fra der, hvor han startede - som bestyrer af virksomhedens it-installationer og højere op i organisationen. Op på direktionsgangen, hvor ledelsen forventer at høre nyheder om, hvordan it kan være med til at forbedre selskabets bundlinje.

Vi har spurgt Vestas' it-direktør Torben Bonde, der har deltaget i undersøgelsen, om han kan nikke genkendende til konklusionerne. Læs svaret i en opfølgende artikel i morgen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere