Skal danske internetudbydere bekæmpe botnet?

Op i mod 100.000 danske computere er inficeret med skadelig kode. Internetudbyderne bør spille en mere aktiv rolle i bekæmpelsen, mener sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

Læs også: Bekæmpelse af botnet er en hårfin balancegang

De danske internetudbydere kan være et effektivt våben i bekæmpelsen af botnet ved for eksempel at spærre for de servere, som zombie-pc'erne kommunikerer med i et botnet.

Op imod 100.000 danske netbrugere har nemlig computere, der er inficeret med skadelig kode, som gør, at de for eksempel kan fungere som zombier og indgå i botnet.

Den australske The Internet Industry Association (IIA), der organiserer internetudbyderne, har netop foreslået, at udbyderne i langt højere grad skal skride ind, hvis kunders computere er inficeret med malware.

Det skal i sidste ende medføre, at forbindelsen bliver afbrudt, hvis kunden ikke reagerer på råd om at fjerne den ondsindede software.

Og det er en god idé, mener sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS.

"Jeg tror, at vi er tvunget til at bevæge os fremad, hvis vi skal have en chance for at bekrige de it-kriminelle, som har fokus på blandt andet at bruge almindelige maskiner til botnet. Det er i virkeligheden 'the last frontier' i denne krig, hvor vi har en mulighed for at slå de kriminelle - ved at bekrige dem på ISP-niveau."

Lister over farlige domæner

Peter Kruse vurderer, at vi i Danmark har et sted imellem 90.000 og 100.000 aktive zombier.

Han mener derfor, at man skal gøre, som man for eksempel har gjort i Holland, nemlig at udarbejde lister over domæner, som man ved kun er oprettet med det eneste formål at kontrollere inficerede maskiner i et botnet.

"Hvis man har sådan en liste, så vil man kunne skille det ud, så man er i stand til bedre at se, hvor de her bots er. Hvorfor ikke bare bandlyse domænet, så der ikke er nogen, der kan nå det. Der er ingen, der har gavn af det," siger Peter Kruse fra CSIS.

Med et botnet kan de it-kriminelle blandt andet anvende de inficerede computere til et DDoS-angreb - Distributed Denial of Service - hvor de bruges til at sende så massive mængder trafik til en udvalgt internetserver, at den går ned.

Sikkerheds-kampen ind i ny fase

I juli måned var et sådan angreb årsag til, at hjemmesider i USA og Sydkorea gik ned.

I USA gik det blandt andet ud over finansministeriet, Secret Service, Det Hvide Hus, forsvarsministeriet, New York Stock Exchange og Nasdaq.

Det er netop på grund af den slags angreb, at vi nu bliver nødt til at inddrage internetudbyderne i kampen, mener Peter Kruse.

"Jeg tror, at vi er nødt til at anerkende, at kampen er gået ind i en ny fase, og at vi derfor er nødt til at udkæmpe kampen på flere fronter og ikke kun på anti-virus, som vi kan se på meget af den kode, der strømmer ind hver eneste dag."

Læs også: Bekæmpelse af botnet er en hårfin balancegang

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S