BearingPoint: Vi tredobler omsætning i Danmark

Konsulenthuset BearingPoint har fået ny administrerende direktør, som forventer at øge både omsætning og antal medarbejdere med en faktor tre i løbet af to år.

Artikel top billede

Konsulenthuset er ifølge den nyudnævnte administrerende direktør, Søren Ohm, blevet misligholdt.

Konsulenthuset BearingPoint er ifølge den nyudnævnte administrerende direktør, Søren Ohm, blevet misligholdt de senere år.

"Med misligholdt tænker jeg på, at selskabet i Danmark har været styret af udenlandsk ledelse uden kendskab til det danske marked. Samtidig var BearingPoint i Danmark mere et Øresundskontor med fokus på salg til Sverige end en rendyrket dansk forretning," siger den nyudnævnte direktør, Søren Ohm.

De forhold skal der rettes op på, og effekten bliver ifølge direktøren så stor og god, at 2007-omsætningen på 28 millioner kroner skal øges med en faktor tre, og det samme skal i øvrigt antallet af medarbejdere.

"Den størrelse har BearingPoint i landene omkring os, og der er ingen grund til, at det danske selskab ikke er lige så stort," siger Søren Ohm.

Strategi-skubber

BearingPoints forretningsområde er ifølge direktøren management og it-consulting. I realiteten betyder det, at selskabet kan hjælpe en virksomhed med at gennemføre ændringer i halen på eksempelvis en omlagt strategi.

"Vi hjælper med at gennemføre sådanne forandringer, så de bider sig fast i virksomheden," siger Søren Ohm.

Han må ikke nævne kundenavne, men nævner som et eksempel på en kunde en stor detailkæde i Norden, hvor BearingPoint hjalp med at effektivisere forretningen. Ud over detailhandlen går virksomheden også efter kunder i bank- og telekommunikations-sektoren.

Statsaftalen glippede

Sidste år var BearingPoint i spil som en af otte kandidater til fem positioner som leverandør af it-strategisk rådgivning til Staten, men blev ikke kvalificeret dengang.

"At blive en af de fem statsleverandører af it-strategisk rådgivning kræver størrelse og fokus på det offentlige, og det havde vi ikke sidste år, men vi arbejder på sagen," fastslår Søren Ohm.

Ejes af 122 partnere

BearingPoint har det meste af sit liv været en amerikansk ejet koncern, men for nylig gennemførte den europæiske ledelse et såkaldt 'management buy out', og i dag ejer 122 partnere i 14 europæiske lande selskabet.

"Jeg forventer også på et tidspunkt at blive partner og træde ind i kredsen af ejere. I øjeblikket er jeg i gang med processen, der også ender med at koste mig nogle penge for min andel af virksomheden," fortæller Søren Ohm.

Peter Mockler, der har fungeret som EMEA-chef (Europa, Mellemøsten og Afrika) for BearingPoint siden 2006, og hans ledelsesteam vil stå i spidsen for organisationen.

Med 3.250 medarbejdere i den europæiske region vil den uafhængige partner-ejede virksomhed fortsætte under navnet BearingPoint.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job