Microsoft køber for 25 millioner Columbus-ERP

Columbus IT sælger rettighederne til softwareløsningen RCM, Retail Chain Management, til Microsoft for godt 25 millioner kroner.

Artikel top billede

Microsoft har købt en detailhandelsløsning af Columbus IT. Billedet er fra Bilka i Vejle.

Softwarekoncernen Microsoft køber detailhandels-løsning af danske Columbus IT for godt 25 millioner kroner. Herudover lægger Microsoft et antal millioner som betaling for, at Columbus videreudvikler softwaren.

De IP-rettigheder (Intellectual Property), der købes, er udviklet af Columbus IT's datterselskab To-Increase.

Microsofts overtagelse af IP-rettighederne til softwaren til retail-sektoren er et led i virksomhedens strategi for videreudvikling af Microsofts Dynamics AX.

"For Columbus IT betyder det, udover den kontante afregning, at vores salgsproces bliver mere effektiv, og derved øges salget," udtaler koncernchef Claus E. Hansen, Columbus IT i en pressemeddelelse.

En blåstempling

Claus E. Hansen mener, at salget af rettighederne til Microsoft er en blåstempling af selskabets evne til at udvikle løsninger til specifikke brancher til Microsofts kunder over hele verden.

Fra Microsofts side siger corporate vice president Kirill Tatarinov fra Microsoft Business Solutions om handlen:

"Virksomheder vil have standardløsninger, der er hurtige at implementere, og som giver målbare resultater. Derfor er vi meget glade for, at vi nu har købt rettighederne til en succesfuld software-pakke fra Columbus IT."

Tatarinov er også rigtig godt tilfreds med, at Microsoft, udover købet af rettighederne, har indgået aftale med Columbus om videreudvikling af Microsofts øvrige vertikale brancheløsninger.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job