Artikel top billede

Kigger konsol-kongerne nervøst på Apple?

Mobiltelefonen med iPhone i spidsen er blevet en reel trussel mod de traditionelle spilkonsoller. Fremtiden på spilmarkedet handler i høj grad om forretningsmodellen.

Konsol-kongerne fra Nintendo, Sony og Microsoft har for nylig luftet de seneste forbedringer til deres konsoller på Tokyo Game Show, men flere udmeldinger fra spilindustrien må have naget dem på showet.

For mens finanskrisen uddeler drøje hug til spilindustrien, er de tre konsolselskaber nervøse for, at it-selskabet Apple begynder at vinde markante markedsandele med selskabets iPhone, iPod Touch og den hastigt voksende App Store.

Det skriver The New York Times.

Konkurrerer mod gratis spil

De tre selskaber skulle efter sigende holde et meget strengt øje med, om kunderne fravælger de dyre Xbox, Wii og PlayStation 3 i forhold til Apples håndholdte spillemaskiner med indbygget telefon, musikafspiller og andre funktioner.

Også prisen på spil trækker furer i panden på de tre store konsolvirksomheder. Hvordan skal de konkurrere med Apples App Store, hvor spil ikke koster de normale 150 kroner, men derimod kan erhverves for en femmer eller oven i købet gratis?

"Det næste store gennembrud inden for spilindustrien bliver ikke på hardware-siden. Det bliver, hvordan man kan skabe en succesrig forretningsmodel," forklarer direktør Yoichi Wada fra den japanske spilvirksomhed Square Enix på Tokyo Games Show.

Han møder opbakning fra sin direktørkollega, Haruhiro Tsujimoto, der peger på mobilen som en af de mest populære spilkonsoller.

"Inden for det seneste år har gaming-scenen ændret sig. Mobiltelefoner er blevet en respektabel gaming-platform," siger Haruhiro Tsujimoto til The New York Post.

Mobilen er fremtidens platform

Apple glimrer ved sit fravær på spilmessen i Tokyo, men virksomheden har selv udråbt den seneste version af sin iPod Touch som en værdig modstander til Nintendo DS og Playstation Portable (PSP).

"Mobiltelefonen har det største potentiale som gaming-platform, fordi alle har jo en mobiltelefon," siger direktør Kazumi Kitaue fra Konami Digital Entertainment.

Han understreger, at en børnefamilie måske kun køber en Wii, mens hvert barn vil bruge deres mobiltelefoner til at spille spil på. Alene i Danmark bliver der solgt et sted mellem 2.000 og 3.000 Java-spil til mobiltelefoner - om dagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere