Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, kan ikke følge kritkken af ministeriets arbejdsgruppe omkring statens it-projekter. Foto: Torben Klint

Digitaliseringsboss skyder kritik fra it-branchen ned


Publiceret d. 30. september 2009 kl. 07.00


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Efter en skarp kritik af manglende åbenhed i Finansministeriets arbejdsgruppe, som arbejder med anbefalinger i forhold til statens it-projekter, svarer digitaliseringschefen i Finansministeriet, Lars Frelle-Petersen, nu igen.

Arbejdsgruppen blev nedsat af Lars Løkke Rasmussen (V), da han var finansminister, og den skal løse nogle af de store problemer, der er med statslige it-projekter.

Branchedirektør i Dansk Industris it- og teleorganisation ITEK, Tom Togsverd, langede i fredags ud efter arbejdsgruppen, som ifølge ham går for hårdt og ensidigt efter at placere skylden for problemerne i tidligere tiders store it-projekter hos leverandørerne.

I Finansministeriet har digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen svært ved at forstå, hvorfor it-leverandørerne er så nervøse.

"Det handler ikke om skyld. Det handler om, at vi skal gøre det bedre, og det tror jeg, at begge parter har en opgave i. Der er rum til forbedring på begge sider af bordet, og rapporten, vi arbejder med, kommer ikke til at handle om leverandørerne i den forstand, at de på en eller anden måde bliver hængt ud," siger Lars Frelle-Petersen og tilføjer:

"Det handler om at lave nogle klare anbefalinger til, hvad vi fremadrettet kan gøre for at blive bedre til at gennemføre it-projekter i staten."

Samtidig understreger Lars Frelle-Petersen, at der har været en dialog med mange it-leverandører, som blandt andet er blevet interviewet i forbindelse med det indledende udredningsarbejde.

Ikke for branchens skyld
Lars Frelle-Petersen anerkender, at det er vigtigt at tage hensyn til alle parter i processen, men formålet er ikke at tage hensyn til branchen. Det er at finde brugbart værktøj til fremtidens it-projektstyring.

Derfor ser arbejdsgruppen også nærmere på leverandørerne, der hvor der er begået fejl. Men det er ikke sikkert, at det fører til skærpede krav til leverandørerne.

"Det er klart, at hvis der er en oplevelse fra en række af de offentlige parter, om at leverandørens leverancer ikke overholdes som aftalt, så vil den naturlige proces være at skærpe kravene. Men vi er også enige med branchen i, at det skal man tænke grundigt over," siger Lars Frelle-Petersen.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

Produktledelse handler om alt fra kunder til konkurrenter og fra udvikling til salg. Så hvad er...

Det er altafgørende ved et moderniseringsprojekt for at nedsætte it-driftsudgifterne at definere...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.