Han har ansvaret for 42 milliarder og 19.000 ansatte

Blandt de bestyrelsesmedlemmer, der samlet set har ansvar for det største overskud, sidder kapitalfondenes Vagn Sørensen tungt på førstepladsen.

Artikel top billede

I 2006 valgte jeg bevidst at satse på fuldtids-bestyrelsesarbejde, blandt andet med fokus på kapitalfondsejede virksomheder, siger Vagn Sørensen.

Som bestyrelsesformand for to af Danmarks absolut største it-virksomheder kan man ikke komme uden om TDC og KMD's Vagn Sørensen. Han sidder tungt på det samlede største overskud, omsætning og største antal ansatte under sig af alle de 1.377 bestyrelsesmedlemmer i Danmarks største it-virksomheder.

Overskuddet landede sidste år på tilsammen 3,9 milliarder kroner for de to it-giganter. Og omsætningen var på hele 42,3 milliarder kroner, mens antallet af ansatte var på 19.220. Det er TDC, der vejer tungest i det samlede regnskab.

TDC's bestyrelse indtager da også suverænt de øverste godt 10 pladser på listerne over bestyrelsesmedlemmer med størst overskud, omsætning og antal ansatte. Og lidt længere nede på listen over største overskud finder man bestyrelsesmedlemmer fra et andet teleselskab, nemlig Telenor.

Men i toppen ligger altså 49-årige Vagn Sørensen, der har en fortid i luftfartsbranchen, hvor han blev afskediget som følge af en kartelsag mellem SAS og Maersk Air. Det pludselige styrt fra vicekoncernchef med udsigt til en toppost til en afskedigelse har han tilsyneladende rystet af sig.

"Jeg havde gennem årene samlet stor erfaring i bestyrelsesarbejde fra virksomheder som Codan, Berendsen, BTX og Duni. Derfor valgte jeg i 2006 bevidst at satse på fuldtids-bestyrelsesarbejde, blandt andet med fokus på kapitalfondsejede virksomheder som TDC og KMD," siger Vagn Sørensen.

Han blev tidligere i år indsat i KMD's bestyrelse af kapitalfonden EQT. Det er den femte bestyrelsespost, han indtager i kapitalfondsejede virksomheder.

"Grundlæggende er bestyrelsesopgaven den samme uanset ejerform, men der er en speciel intensitet og et professionelt drive i positiv forstand i kapitalfondsejede virksomheder, som giver formanden og hele bestyrelsen mulighed for at være meget tæt på i udviklingen virksomheden," siger Vagn Sørensen.

Ekspert og redaktør Morten W. Langer fra Nyhedsbrev for Bestyrelser har tidligere forklaret til Computerworld, at Vagn Sørensen skal agere som led mellem kapitalfondene og direktionen. Redaktøren påpegede, at kapitalfonde ofte er aktive ejere, der sætter dagsordenen.

"Bestyrelsesformanden kan gå ind og være en eller anden form for buffer mellem direktionen og kapitalfondene. Her kan bestyrelsesformanden være den lidt uafhængige part, der sørger for, at samarbejdet glider," forklarede Morten W. Langer.

Undersøgelsen af it-bestyrelser er foretaget af Computerworld på baggrund af regnskabsdata fra Top 100-analysen og et udtræk af data om bestyrelsesmedlemmer fra erhvervsdatabasen biq.dk.

Læs også:
Har du den perfekte it-bestyrelse?

De sidder tungest på dansk it's bestyrelser

Et kvart århundrede i samme it-bestyrelse

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect