ISO ændrer dele af OOXML tilbage til udgangspunktet


Publiceret d. 1. oktober 2009 kl. 12.48


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Da den danske standard-delegation i slutningen af februar 2008 tog til standardorganisationen ISO's såkaldte BRM-møde i Geneve med 168 ændringspunkter blev alle de danske kommentarer godkendt på mødet.

I alt røg der godt 1.000 ændringsforslag gennem luften, inden Dansk Standard efter store, interne stridigheder i marts 2008 kunne give sit ja til, at OOXML blev ISO-certificeret.

Den certificering blev en realitet 1. april 2008, da hovedparten af ISO-medlemslandene gav grønt lys for blåstemplingen af OOXML i ISO-regi. Siden det grønne lys blev tændt for OOXML, har ISO arbejdet med vedligeholdelsen af dokument-standarden.

It-arkitekt Jens Mikael Jensen fra IBM sidder som medlem af OOXML-udvalget hos Dansk Standard, og deltog på BRM-mødet i Geneve for halvandet år siden.

Han finder det dybt problematisk, at flere af de vedtagne ISO-ændringer nu bliver tilsidesat af ISO's arbejdsgruppe 4, der i disse uger sidder og skal vedligeholde 293 af OOXML-ændringsforslagene.

Ændringer i sandhedsværdier
Flere steder bliver de allerede vedtagne ændringsforslag fra BRM-mødet for halvandet år siden ifølge Jens Mikael Jensen nemlig ændret tilbage til Microsofts ECMA-OOXML-udgangspunkt, som i første hug blev nedstemt som ISO-standard - blandt andet med et dansk nej.

Jens Mikael Jensen forklarer blandt andet, at et af de mest kritiske danske ændringsforslag, forslaget om at ændre OOXML's booelanske værdier fra seks til fire, nu er ved at blive ændret tilbage til seks igen.

Det skyldes, at den rene XML-standard har fire booleanske værdier: true/false og 0/1. I ECMA-OOXML-standarden havde man seks boolean typer: true/false og 0/1 samt on/off, hvoraf de sidste er blevet implementeret i Office 2007, og derfor anset som nødvendige i ISO-standarden for at sikre bagudkompatibilitet.

Ofrer standard for bagudkompatibilitet
"Det virker på mig, som om man har vægtet bagudkompatibilitet højere end alle andre hensyn - blandt andet den eksisterende XML-standard og interoperablitet," siger Jens Mikael Jensen.

Han peger på, at interoperabiliteten bliver ramt, fordi ændringen udvander XML-standarden og sætter en teknisk spærring på brugen af XML-evalueringsværktøjer, fordi XML-standardværktøjerne ikke kan tolke, når de støder på de OOXML-specifikke on/off-værdier.

Ifølge Jens Mikael Jensen er der flere tilbageændringer under opsejling, mens ISO-arbejdsgruppen sidder og diskuterer vedligeholdelsen af OOXML-standarden.

"Man skal huske på, at der ikke er bakgear på ændringsforslagene. Hvis de bliver besluttet hos ISO, så bliver ændringerne jo bare implementeret i OOXML," siger Jens Mikael Jensen.

Forstår ikke kritikken
Jesper Lund Stocholm fra konsulentfirmaet Ciber sidder som teknisk ekspert i OOXML-udvalget hos Dansk Standard.

Han forstår ikke helt kritikken, fordi IBM sad med rundt om bordet, da Dansk Standard den 7. september holdt møde med OOXML-udvalget.

"Jeg har igennem de seneste måneder fremlagt blandt andet on/off-diskussionen for udvalget, og alle rettelser er blevet godkendt uden brok af alle parter," siger Jesper Lund Stocholm til Computerworld.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.