frederik kortbæk skrev:
Jeg beklager, men bare den tanke at Gade´s spindoktor uden om sin minister skulle komme med en sådan vanvittig ide, er helt ude i hampen og i rækken af konspirationsteorier, som får fortalerne til at fremstå som lettere hjerneforstyrret.
Og selv om man i sin vildeste fantasi skulle forestille sig at det var sådan, så fremstår Jesper Britze jo stadig væk som om han har spist søm. Hvilken normalt begavet mand med den position han har og sit ansvar for sin afdeling og sine chefer, kan finde på, at gå med til en sådan vanvidshandling ?
Bortset herfra kender jeg, og det medgiver jeg, ikke hele sandheden i denne her historie. Vi må afvente generalauditørens redegørelse og tage den derfra.
Måske. Men nu er det så også kommet frem, at departementschefen er impliceret. Ups. Mon så ikke Ekstra Bladets rekonstruktion alligevel holder temmelig meget?
De havde ikke bare fået idéen forleden - de havde sgu' kilder til det, og så langt ude plejer de ikke at være med deres facts om sådanne ting - fordi det slår rigtigt hårdt, hvis de fejler i så alvorlige påstande.
Det her er ikke det samme som at skrive om Anni & Erik. Når deres chefredaktør med baggrund i deres research kræver Gades afgang, så har de fat på noget.
Jeg håber enhver kan se, at ham IT-kaj bare er en scape goat. Og han har haft teknisk hjælp. Han kan sgu' da ikke selv finde et underligt website til sådanne ting. Der er både folk omkring ministeren i ministeriet og nogle supernørder i FKO's IT-outfit der har været involveret.
Departementschefen har heller ikke kunnet få så åndssvag en idé. Det har spindoktoren, fordi han ikke har været syltet ind i kæmpesystemer og centraladministration ret længe. Og han har så fået de andre med på den, og så har IT-fyrene fået besked på at eksekvere for at hjælpe i Nationens interesse.
Apropos ingenting har jeg for ganske nylig haft en snak med en af dem, der kæmper for nogle gode ting i det sydlige Afghanistan.
Årsagen til snakken var kamptræthed - battle fatigue.
"Nå for Helvede", sagde jeg, "det er sgu' heller ikke sjovt med de der sårede gutter, osv...".
Det var så ikke lige dét, der var problemet. Det var snarere, at ledelsen i Forsvaret og et godt stykke ned i hierakiet var tordnende ligeglade med kunderne (de modige Afghanere, der risikerer livet ved at forsøge at opbygge samfundet dernede) og vore gutter, der er ude på patruljerne og prøver at hjælpe afghanerne med alle mulige dagligdags ting.
Se, når folk der brænder for missionen dernede begynder at få kamptræthed pga en ledelse, der kun tænker på sig selv og interne politiske manøvrer og ikke tænker på folkene og opgaven dernede dag og nat .... så er det på tide at stifte Den Danske Fremmedlegion og ligesom starte forfra.
Så kan vi også lade alle de der Forsvarsministeriefolk og deres proselytter i FKO sidde tilbage og generere varme og CO2 ved en masse interne møder og lægge Google-translationer ud på underlige websites og sende teksten VED ET MEGET BEKLAGELIGT UHELD, HAHA - til DR

.
Det er ikke mere bare spindoktoren, men åbenbart også departementschefen og nogle flere, der skal prøves for forrædderi. Fedt.
Mvh.
Mogens