ANNONCE:
Læs mere om bogskandalen
Sådan virker det i hvert fald på den udenforstående efter sagen, der indtil videre har kostet både Forsvarets øverste it-ansvarlige, kommandør Jesper Britze, Forsvarskommandoens øverste pressechef; Lars Sønderskov, og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet.
To it-sikkerhedseksperter, Computerworld har talt med, undrer sig over sikkerhedsprocedurerne i Forsvarskommandeon ovenpå sidste uges afsløring af, at den øverste it-ansvarlige i forsvaret, kommandør Jesper Britze oversatte den omdiskuterede bog "Jæger - I krig med eliten" til arabisk.
Formand for Rådet for Større It-sikkerhed, Christian Wernberg-Tougaard, mener, at det på en måde giver god mening, at it-kommandøren oversatte dele af bogen til arabisk.
"Sådan, som jeg har forstået det, så blev han bedt om at finde ud af, om der fandtes en arabisk kopi. Hvis man skulle prøve at finde noget, hvad er så bedre at bruge som søgeskabelon end en oversættelse af originalen," siger Christian Wernberg-Tougaard, som dog ikke forstår, hvordan det har ført til, at hele bogen er blevet oversat og havnet i Forsvarsministeriet, som en ægte oversættelse.
"For at søge behøver man vel kun en til to sider eller uddrag oversat - ikke hele bogen," siger Christian Wernberg-Tougaard.
"Men det er en logisk tanke, at det var en god måde at finde bogen. Det er vel normal taktik, at forsøge at tænke over, hvad modstanderen vil gøre. Det er jo også det, man gør, når man forsøger at tænke almindelig it-sikkerhed," siger Christian Wernberg-Tougaard, som fortæller, at han alene i de sidste par dage to gange har set hackere vise svagheder frem på scener på konferencer for både analysehuset IDC og hos Forbrugerstyrelsen.
"Hvis du ikke ved, hvad din modstander er i stand til, hvordan skal du så beskytte dig," siger Christian Wernberg-Tougaard, der tilføjer, at der ikke er noget mistænkeligt i den opgave, som Jesper Britze angiveligt blev stillet.
"Vi diskuterer jo også nye sikkerhedskoncepter og ser på mulighederne," siger Christian Wernberg-Tougaard, der fortæller, at den måske vildeste ting han har været med til var at promovere et system, der kan slå igen mod et botnet.
Fortsættes ...



