Artikel top billede

Søgerobotter sender nyt Folketings-site i sort

Det var tusindvis af besøg fra søgerobotter, som tvang Folketingets nye hjemmeside i knæ.

Premiere-nedbruddet på Folketingets nye hjemmeside viser sig nu at skyldes tusindvis af besøg fra robotter.

Det fortæller Liselotte Astrup, som er it-udviklingschef hos Folketinget.

"Det er søgerobotter, som går ind og crawler hele sitet. Så vi regner med, at det er begyndervanskeligheder. De holder vel op på et tidspunkt," siger Liselotte Astrup.

Hun fortæller, at Folketinget udmærket kan se, hvor de tusindvis af besøg stammer fra. Hun vil dog ikke fortælle hvorfra.

"Vi kan godt se det, men det vil vi helst ikke udtale os om, er vi blevet enige om," siger Liselotte Astrup.

Hun vil dog godt afsløre, at der er tale om robotter hjemmehørende i den internationale søgemaskinebranche.

"Det er en dårlig dag, de har valgt. Vi har rent faktisk belastningsprøvet sitet, men måske ikke ligefrem med søgerobotter," siger it-udviklingschefen.

Robotter smides ud

Planen er nu at overvåge den nye hjemmeside resten af dagen og gribe ind, hvis robotterne igen bliver for anmassende. Det er nemlig muligt at smide nogen af, så siden ikke igen går helt i knæ, fortæller hun.

"De kan vel smide nogle sessioner af og lukke af for nogle ip-adresser, så man ikke oplever, at man slet ikke kan komme ind på sitet. Det er i al fald det, vi har gjort for at få det op at køre igen," siger Liselotte Astrup.

It-udviklingschefen fortæller, at det tilsyneladende er et udbredt problem, at nye sider bestormes af søgerobotter fra internationale firmaer i søgebranchen.

"Når et site går i luften, skal alle ind og gøre et eller andet ved det," siger hun.

Folketinget har testet hjemmesiden til 500 samtidige brugere. Og det er ifølge Liselotte Astrup temmelig mange på ft.dk.

"Men det er klart, at hvis man lægger søgerobotter oveni, så kan det blive rigtig mange transaktioner," siger hun.

Hun fortæller, at de uvelkomne søgerobotter crawler hele sitet, og af ukendte grunde går tilbage til gamle data helt tilbage fra 1984.

"Det kan jeg ikke rigtigt forstå hvorfor de gør, men det er det, vi oplever," siger Liselotte Astrup.

Folketingets nye hjemmeside havde tirsdag premiere efter et par måneder i betatest samt et års forsinkelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere