Artikel top billede

Nedgang for Bing, medgang for Google

De nyeste målinger er løbet ind i den fortsatte søgemaskine-krig: Microsofts Bing mister markedsandele, mens Google langsomt vinder dem.

Computerworld News Service: Søgninger på Google stod i sidste måned for 71,08 procent af alle søgninger i USA foretaget i september, fortæller internetanalysefirmaet Hitwise.

Det udgør en stigning i markedsandel for Google på en procent, rapporterer Hitwise. Googles nyeste søgemaskine-konkurrent, Bing, havde dog ikke en lige så god måned. Bing, som blev lanceret i juni, mistede fem procent af sin markedsandel i løbet af september, hvor den faldt fra 9,48 procent til 8,96 procent. Yahoo Search, som stadig er på andenpladsen, mistede tre procent og gik fra en markedsandel på 16,96 procent til en på 16,38 procent.

På fjerdepladsen ligger Ask.com, som ikke har gjort sig meget bemærket i hele konkurrence-balladen, men som i september faktisk står for den største relative stigning i markedsandel på otte procent fra 2,37 procent til 2,56 procent.

De seneste tal fra Hitwise er det andet sæt af målinger fra et analysefirma, der viser, at Bing i september for første gang er begyndt at miste markedsandel.

I sidste uge rapporterede Net Applications om, at Bing i september har haft sin første nedtur, siden den meldte sig i markedet. Net Applications' tal viste, at Bings andel af det globale søgemaskinemarked faldt fra 3,52 procent i august til 3,39 procent i september. De viste dog også, at Googles andel samtidig faldt en smule fra 88,33 procent til 83,13 procent.

Både Hitwise og Net Applications påviser således en opbremsning i, hvad der har været Bings voksende momentum. For få uger siden offentliggjorde comScore tal, der viste, at Bings markedsandel steg fra 4,5 procent til 9,3 procent fra juli til august. The Nielsen Co. offentliggjorde i sidste måned også tal, der viste, at Bings markedsandel steg med 22,1 procent fra juli til august.

Analytikerne påpeger, at sådanne udsving er typiske i store slag om markedsandele mellem store virksomheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere