Striptease-sproget længe leve

Klikket er afgørende for såvel journalister som annoncører. Hvis ikke der bliver klikket, så bliver der ikke tjent penge. Og på netmedier smitter det direke af på journalistikken.

Glem alt om at give læseren overblik. Læseren skal først klikke, dernæst gøres klogere.

Der er ingen klik i klart sprog.

Journalister må nærme sig historiens egentlige kerne med forsigtighed.

Først skal der lokkes i nyhedsbrevet, i RSS-feedet, i seneste nyt-boksene, på forsiden, på sektionsforsiden, i affiliate-teksterne på de andre sites, på mobil-oversigter og tusind andre steder.

Den klassiske nyhedstrekant, som siger, at man skal fortælle historiens vigtigste pointe først, derefter give en kort oversigt og så endelig alle detaljerne, er død.

En liste over de seneste nyheder giver nemlig alt for få klik, hvis den giver det fulde overblik.

Moderne journalister skriver ikke "Fagforening skælder British Airways ud," men i stedet "Skideballe til Flyselskab," og garnerer teksten med et billede af en flyver.

Så kan læserne selv digte videre på, hvilket flyselskab der mon er blevet skældt ud af hvem og for hvad - og når først gætteriet begynder, så følger klikket af sig selv, for sådan fungerer menneskehjernen. Vi er nysgerrrige.

Nysgerrrigheden skal bare vækkes, så klarer den resten selv.

Flere indtægter
Resultatet er en sidevisning mere og dermed flere indtægter.

Resultatet er også en ringere service til læserne.

Den moderne journalist pakker sit budskab ind i lokkende antydninger, så vi stakkels læsere er tvunget til at klikke, hvis vi vil vide, hvad der er sket.

Og den moderne journalist svigter sine læsere.

Fortsættes ...