ANNONCE:
Sådan lyder det fra en af Danmarks garvede it-chefer, der har testet begge udgaver af Microsofts styresystemer og tidligere dømt Vista ude.
"Da Windows Vista så dagens lys, skabte vi et testmiljø for at afprøve, om platformen var egnet til vores virksomhed," fortæller Henrik Daugbjerg Petersen, it-chef i Rambøll Danmark.
"Det var den ikke. Vista var simpelthen for tungt og ikke et operativsystem, som vi kunne bruge. Derfor besluttede vi os for at køre videre med XP med et håb om, at der på et senere tidspunkt dukkede noget op, der kunne løfte opgaven," fortæller han.
"Mange af de funktioner, som er indlejret i Vista, er primært til private brugere, og de rammer slet ikke plet i forhold til os som professionelle."
"Vores krav til et nyt operativsystem er, at det skal være stabilt og performe mindst lige så godt som XP og naturligvis gerne bedre. Det gjorde Vista ikke. Samtidig var mange af vores CAD-applikationer ikke certificeret til Vista på det tidspunkt, hvor vi testede det. Det var også en af begrundelserne for, at vi lagde Vista i skuffen igen," fortæller Henrik Daugbjerg Petersen.
Behagelige overraskelser
Med Windows 7 har Microsoft bedre formået at ramme den målgruppe, som Rambøll befinder sig i. Igen har virksomheden opbygget et testmiljø for at se, om styresystemet passer til behovene.
"For at få nogle erfaringer startede vi for to måneder siden et samarbejde med Microsoft og Atea om et pilotprojekt på 200 brugere. Det har været en god testperiode," siger Henrik Daugbjerg Petersen.
"Det, vi kan konstatere, er, at Windows 7 er meget stabilt, og så understøtter det vores 64-bit-behov, der skal sikre en høj allokering af hukommelse til vores 500-600 CAD-brugere.
Ud over de tungere kodeforbedringer har Rambøll desuden fået et par behagelige overraskelser med af pilotprojektet.
"I forbindelse med vores testgruppe har vi erfaret, at batterilevetiden næsten er fordoblet i forhold til XP-platformen. Det var en overraskende, og en ganske rar sidegevinst i vores miljø, hvor alle skal anvende bærbare computere i løbet af det næste år."
"Samtidig er den indbyggede krypteringsfunktion i Windows 7 til stor gavn for vores mange mobile brugere. Den gør, at indholdet på harddisken altid er beskyttet, hvis en maskine glemmes, eller på anden vis bliver væk."
Fortsættes ...



