ANNONCE:
"Det kan tage årevis, og nogle gange ender man faktisk med ikke at kunne afgøre det, så man må finde en anden løsning," siger Torben Rune om patent-stridigheder i teleindustrien.
Læs også:
Nokia sagsøger Apple over iPhone
Apple har brudt en række Nokia-patenter med iPhone, lyder det i et sagsanlæg, som finnerne har indgivet mod amerikanerne.
Læs også:
Nokia sagsøger Apple over iPhone
Apple har brudt en række Nokia-patenter med iPhone, lyder det i et sagsanlæg, som finnerne har indgivet mod amerikanerne.
Det vurderer teleanalytiker Torben Rune, direktør i Netplan, efter at Nokia nu vil trække Apple i retten for at have brudt i alt 10 Nokia-patenter med iPhonen. Det drejer sig om patenter inden for GSM, UMTS, WLAN, tale-kontrol, sikkerhed og kryptering.
"Den kan helt klart tippe begge veje, og den kan også tippe til ingen af vejene, så der bliver delvist medhold til begge sider," vurderer Torben Rune.
Teleanalytikeren peger blandt andet på, at Ericsson i sin tid havde en strid med det amerikanske selskab Qualcomm over et patent på CDMA-standarden, den amerikanske mobilnetværks-teknologi. Den sag endte med, at Ericsson simpelthen købte den del af Qualcomm, der arbejdede med trådløs infrastruktur.
"Det siger noget om, hvor værdifulde patenter er. Det er meget store penge, der er på spil. Men det er selvfølgelig også store penge, der er gået til at udvikle standarderne. Det er et meget omkostningstungt område, fordi man sjældent ved på forhånd, om det bliver en succes, eller overhovedet kan bruges til noget," lyder det fra Torben Rune.
Hvor meget må man lade sig inspirere?
Nokia skriver i meddelelsen om søgsmålet mod Apple, at man allerede har aftaler med omkring 40 virksomheder om, at de kan bruge teknologier, som Nokia ellers har patent på. Det drejer sig om stort alle de førende mobilproducenter - men altså ikke Apple.
Alligevel er Nokias sag langt fra vundet på forhånd, hvis man spørger Torben Rune.
"Sådan nogle standarder har masser af fortolkningsmuligheder, og man kommer ofte ud i, at nogen lader sig inspirere af en standard eller forbedrer den."
Netop derfor er sagen mellem Nokia og Apple heller ikke noget, der vil blive afgjort på få måneder, vurderer Torben Rune.
"Det kan tage år, og nogle gange ender man faktisk med ikke at kunne afgøre det, så man må finde en anden løsning," siger han.
Fortsættes ...



