DKUUG udsætter generalforsamling efter uro

DKUUG aflyser nu torsdagens generalforsamling efter ballade om eksklusion af veteran i foreningen. Kampen om formandsposten er dermed udsat til december.

Artikel top billede

"Bestyrelsen har sendt et papirbrev ud, som jeg har fået her til morgen. De siger, at generalforsamlingen i morgen er aflyst, og indkalder samtidig til generalforsamling den 16. december," siger Keld Simonsen. Foto: Hans Schou.

Slaget om formandsposten i den væsentligste forening i det danske open source-miljø, DKUUG (Danish UNIX systems User Group), er udsat til december.

Det fortæller Keld Simonsen, som sammen med resten af medlemmerne i foreningen har modtaget et brev fra foreningen med morgenposten.

"Bestyrelsen har sendt et papirbrev ud, som jeg har fået her til morgen. De siger, at generalforsamlingen i morgen er aflyst, og indkalder samtidig til generalforsamling den 16. december," siger Keld Simonsen.

Foreningens formand Svenne Krap bekræfter over for Computerworld, at torsdagens generalforsamling er aflyst og genindkaldt den 16. december.

Han fortæller, at aflysningen skyldes, at nogle har været i tvivl om, hvorvidt foreningen kørte processen på den rigtige måde.

Dermed fejer bestyrelsen den oprindelige plan for afholdelse af generalforsamling henholdsvis i morgen og den 26. november af bordet.

Når planerne ændres nu, skyldes det ifølge formanden, at foreningen ikke havde nået at melde dette ud til medlemmerne, inden Keld Simonsen gik til medierne.

Den tidligere formand og stifter af foreningen udsendte mandag en pressemeddelelse om, at et flertal i bestyrelsen har ekskluderet ham fra foreningen på grund af samarbejdsproblemer.

Ifølge Svenne Krap har mediesagen fået folk til at spørge, om det virkelig kan passe, at bestyrelsen vil afholde en generalforsamling, hvor Keld Simonsen er forhindret i at stille op.

"Og så kan vi jo sagtens sige, at det ikke var meningen. Men det tror folk jo ikke på. Derfor har vi sagt: Fint, så aflyser vi den, og laver det hele på en gang, den 16. december i stedet for," siger Svenne Krap.

Gentagne interne kampe

Striden er det seneste eksempel på de årelange interne slåskampe i DKUUG, som flere gange har sprængt bestyrelser og fået formænd til at gå i vrede.

Denne gang handler striden om eksklusionen af bestyrelsesmedlem Keld Simonsen, der med mange års erfaring i bagagen er et lukrativt kort for foreningen.

Imidlertid halter samarbejdet i bestyrelsen ifølge siddende formand Svenne Krap så meget, at bestyrelsen på forventet efterbevilling hos generalforsamlingen, den øverste myndighed i foreningen, har ekskluderet næstformand Keld Simonsen på grund af samarbejdsproblemer.

Imidlertid mener den ekskluderede næstformand Keld Simonsen, at striden handler om at forhindre ham i at stille op som formand for foreningen på generalforsamlingen. Men det handler også om kontrollen med foreningens formue på 10 millioner kroner efter et salg af netværksdelen til TDC i 1996.

Begge påstande er blevet afvist af Svenne Krap, der har fortalt, at det udelukkende handler om samarbejdsproblemer, og at han som formand ikke er en del af en fraktion, men fair har hørt på argumenter fra de stridende parter i bestyrelsen, og ud fra disse valgt at støtte en eksklusion af Keld Simonsen for at skabe ro i foreningen.

Samtidig har formanden sat sagen på spidsen og truet med at gå, hvis generalforsamlingen underkender eksklusionen af Keld Simonsen.

"Jeg har sagt, at hvis han bliver stemt ind på generalforsamlingen, så stopper jeg. For så har jeg holdet på den forkerte side og kan ikke fortsætte," har Svenne Krap tidligere fortalt Computerworld.

Ifølge Svenne Krap er Keld Simonsen stadig midlertidigt ekskluderet, fordi bestyrelsen ikke kan træffe den endelige afgørelse.

Ifølge Keld Simonsen er valget om at udsætte generalforsamlingen udtryk for en vis ræson, som giver bestyrelsen mere tid til at neddrosle stemningen.

Han fortæller, at han trods eksklusionen stadig er kandidat til posten som formand for foreningen.

"Men jeg ved så ikke, om de vil forhindre mig i at opstille den 16. december," siger Keld Simonsen, der mener, at det er forkert at bruge tiden på intern splid, og at man i stedet burde kæmpe sammen for åbne standarder.

Svenne Krap oplyser, at Keld Simonsen selvfølgelig er opstillingsberettiget til formandsposten, hvis han altspå ikke bliver endeligt eksluderet forinden.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Uspecificeret arbejdssted

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S