Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerkollegaer skal blive enige om økonomien for Statens It, inden projektet kan køre videre.

Ministre lægger arm om penge til Statens It


Publiceret d. 11. november 2009 kl. 15.19 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Statens It

I fase et overdrager følgende ministerier hele eller dele af it-driften til Statens It:

Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Kulturministeriet
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations It
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Klima- og Energiministeriet

I disse dage forhandles der om økonomien i den nye udgave af Statens It, som fra næste forår skal overtage it-drift og medarbejdere fra en række ministerier.

Lone Strøm, som for nylig fik jobbet som leder af Statens It, efter at have været konstitueret leder siden sommerferien, fortæller, at Statens It nu er inde i en fase, hvor økonomien skal falde på plads.

Om kort tid forventer hun, at de medarbejdere, som skal følge med over i den nye organisation, får besked.

Svær overgang fra teori til praksis
Statens It har været på tegnebrættet i snart lang tid.

De første planer kom frem for halvandet år siden, men i sommer blev projektet ændret og skåret over i to faser. Første fase involverer medarbejdere fra seks it-fællesskaber i ministerierne.

"Vi er ved at få flyttet økonomien og økonomien bestemmes blandt andet af, hvilke medarbejdere, som skal flyttes," fortæller Lone Strøm.

Hun fortæller, at efter planen får medarbejderne omkring 20. november besked om, om de skal flytte med ind i Statens It.

Selve forhandlingen om økonomien sker i Finansministeriet og bliver en del af finanslovsaftalen for næste år.

Lang flyttefase
Lone Strøm forklarer, at når økonomien og medarbejderfordelingen er forhandlet på plads, så går arbejdet med at opbygge den nye organisation i gang.

Det kommer blandt andet til at betyde, at medarbejderne skal igennem et kompetence-afklaringsforløb - og derefter placeres ind i den nye organisation.

Den del af øvelsen er på plads i april.

I begyndelsen af maj er de lokaler på Gammel Kongevej på Frederiksberg, hvor Statens It skal flytte ind, renoveret, og medarbejderne kan begynde at flytte ind.

"Den lange ventetid har gjort, at de fleste har vænnet sig til tanken, men vi bliver ikke fysisk samlet før maj eller juni næste år, og det kan blive en udfordring at holde momentum," siger Lone Strøm.

Hun forklarer, at projektorganisationen vil forsøge at inddrage medarbejderne ude i ministerierne så vidt muligt, også for, at de decentrale medarbejdere mærker fremdriften i projektet.




Kommentarer - Debatoversigt


Rationaliseringsgevinster?
1 indlæg

Så må vi jo se om rationaliseringsgevinsterne bliver lige så store som ved kommunalreformen.

Et af hovedargumenterne for kommunalreformen var jo netop at man kunne spare en hel del administrativt personale væk. Virkeligheden er imidlertid, at udmøntningen af kommunalreformen har medført mere administrativt personale i kommunerne.

Og mon ikke resultatet om nogle år bliver det samme for Statens IT omend nogle af de indirekte udgifter ved en centralisering (f.eks. pga. manglende fleksibilitet) ikke vil blive bogført som udgifter men blot vil resultere i en lavere produktivitet for medarbejderne i staten.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Få i denne Computerworld Guide seneste nyt om, hvordan business intelligence spiller en større og...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.