Artikel top billede

Topchefen hos 3, Morten Christiansen, er stadig kongen på det danske marked for mobilt bredbånd.

Mobile bredbåndsabonnementer fordoblet på et år

På et år er antallet af mobile bredbåndsabonnementer fordoblet. Mobilselskabet 3 sidder tungt på tronen trods fald i markedsandele.

Det brager af sted. Mobilt bredbånd. Inden for blot et år har 210.000 danskere købt mobilt bredbånd, og dermed er markedet fordoblet.

Dermed er der i dag 419.000 danskere, der har et mobilt bredbåndsabonnement hos et af landets teleselskaber. Det viser IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik årets første halvår.

Mobilselskabet 3 har i lang tid siddet tungt på markedet trods fald det seneste år. De nye tal viser, at selskabet fortsat taber markedsandele i det voksende marked. Nu sidder selskabet på 43,1 procent mod 45,5 et halvt år tidligere.

"Vi er stadig begejstrede for vores markedsandel. Vores mål er, at vi på sigt skal have en fair share af det her marked. Det vil sige over 25 procent, nu når vi er fire operatører. Vi er glade for, at det går langsomt ned ad bakke for vores markedsandel," siger pressechef Stine Green Paulsen fra 3.

Statistikken viser samtidig, at klart den største del af datatrafikken sker i 3's netværk. Trafikdelen er klart større end selskabets markedsandel. Kunderne hos 3 står for cirka 74 procent af den samlede danske trafik via mobile bredbåndsabonnementer.

Konsekvensen af det høje dataforbrug er, at selskabets kunder presser kapaciteten i netværket mere, og dermed skal 3 kunne håndtere mere kapacitet end konkurrenterne. Netværket bliver dermed dyrere at udbygge. Pressechefen hos 3 ser det dog ikke som et problem, at 3-kunderne lægger så meget tryk på mobilnettet.

"Jeg ville være mere bekymret, hvis vores kunder ikke brugte det, for så ville det være lidt mere tegn på, at de havde købt et produkt af os, som de ikke brugte. Det ville være et problem," siger pressechefen.

I stedet påpeger hun, at 3 er et rent mobilselskab. Teleselskaber som Telenor, TDC og Telia har alle faste bredbåndsforbindelser i deres produktsortiment.

"Vi har forpligtet os til denne her teknologi. Det er os, der sælger 3G og mobilt bredbånd, og vi vil jo gerne have, at folk bruger det og faktisk har det som deres eneste bredbåndsforbindelse, og det betyder klart, at der kommer trafik på," siger pressechef Stine Green Paulsen.

Telenor vinder frem

Statistikken fra IT- og Telestyrelsen viser, at det er Telenor, der har vundet mest på markedet for mobilt bredbånd. I andet halvår sidste år sad teleselskabet på 10,3 procent af markedet. Nu er selskabet vokset til 13,4 procent.

"Vi er tilfredse og vi kan se, at den trend, der er i den her halvårsstatistik. også vil fortsætte ind i andet halvår, og helt overordnet kan vi se, at danskerne tager den mobile livsstil til sig. De vil gerne have bredbånd med på farten. De bruger det til e-mail og moderat surfen, viser vores undersøgelser," siger pressechef Peter Glüsing fra Telenor.

De to andre teleoperatører på det danske marked, TDC og Telia, har ikke formået at vinde frem, fremgår det. TDC øger inklusive Fullrate og Telmore sin markedsandel fra 27,3 til 27,4 procent - altså en fremgang på 0,1 procent.

Telia går umiddelbart frem i statistikken, men det er kun takket være Call Me-tallene, som nu er inkluderet hos Telia. Det svensk-ejede teleselskab sidder nu på 14,2 procent af markedet, mens virksomheden et halvt år forinden udgjorde 15,6 procent med Call Me-kunderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere