Ubuntu benægter installationsproblemer

Op mod 90 procent af brugerne har oplevet problemer med Ubuntu 9.10, skriver flere netaviser ud fra Ubuntus' egne oplysninger. Det er helt misvisende, lyder det fra firmaet bag distributionen.

Artikel top billede

Flere it-kommentatorer langer hårdt ud efter den nye Ubuntu-distribution, der blev sendt på gaden 29. oktober.

Det er blandt andet internet-siden The Register, som rapporterer om, at blot 10 procent af dem, der har opgraderet til den nye 9.10-version af Ubuntu, har haft en positiv oplevelse.

Information Week, der ligeledes leverer nyheder til nettet, konkluderer at 40 procent af dem, som er opgraderet, har haft så store problemer, at opgraderingen er gået i vasken.

Begge giver samtidig udtryk for, at der har været massiv bruger-utilfredshed med den nye Ubuntu-version.

Konklusionerne er draget på baggrund af en afstemning, der har fundet sted på Ubuntus eget support-forum.

Helt misvisende

Disse påstande afviser Gerry Carr, marketingschef i Canonical, der er firmaet bag distributionen, nu i et blog-indlæg.

Her skriver han, at kritikken er overdrevet, og at de høje fejlprocenter i de to journalisters artikler skal ses i lyset af, at deres oplysninger er baseret på en afstemning foretaget i et support-forum for Ubuntu-brugere.

Gerry Carr forklarer, at folk besøger et support-forum, når noget går galt. Alle de brugere, der har haft en positiv oplevelse med version 9.10, har ikke haft mulighed for at stemme, vurderer han.

Han pointerer desuden, at flere hundrede tusinde har installeret Ubuntu 9.10, og at blot 2.158 på daværende tidspunkt havde deltaget i afstemningen.

Også danske problemer

Det danske Ubuntu-forum har ligeledes oplevet, at der har været dobbelt så mange brugere, der har henvendt sig med problemer i forbindelse med Ubuntu 9.10, end den distribution, der blev lanceret for et år siden.

Forklaringen er ifølge Ububtu Danmark dog helt logisk.

"Vi har fået omkring dobbelt så mange brugere inden for det sidste år. Når man ser en stigning i antallet af brugere med problemer, skyldes det, at der er kommet mange flere nye brugere, og ikke at 9.10 er mere fejlbehæftet end tidligere udgaver," siger Martin Pihl, der har skabt den danske Ubuntu-brugergruppe.

De mange nye brugere har desuden presset download-serverne til bristepunktet, hvilket har medført, at der er sket flere fejl i de overførte data, hvilket igen har resulteret i flere installationsfejl end tidligere, lyder det.

Download-problemerne skulle dog være blevet løst.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job