Bryder Microsoft open source-licens?

Microsoft har trukket deres USB-værktøj til installation af Windows 7 tilbage efter anklager om, at applikationen indeholder open source-kode. Vi undersøger sagen, lyder det fra software-giganten.

Artikel top billede

Er der rod i licenserne hos Microsoft? Tegning: Lene Sekjær (Foto: Lene Sekjær)

Det stykke software, der kan bruges til at installere Windows 7 med fra en USB-nøgle, er blevet trukket tilbage, fordi der er mistanke om, at applikationen indeholder open source-kildekode.

Det var ved udgangen af oktober, at Microsoft sendte værktøjet Windows 7 USB / DVD Tool (WUDT) i omløb. Programmet gør det muligt, at installere en Windows 7-ISO-fil via en USB-nøgle.

Nu er programmet så blevet trukket tilbage, og forklaringen er, at det muligvis indeholder kode, der stammer fra open source-folket.

Koden, som i følge licensbetingelserne ikke er håndteret korrekt, stiller Microsoft overfor en mistanke om at have overtrådt GNU's General Public License (GPL).

Det skriver flere medier.

En talskvinde fra Microsoft siger til Linuxworld.se, at firmaet har fjernet værktøjet fra sin hjemmeside, indtil man har undersøgt sagen yderligere.

Uvis fremtid

De berørte dele af koden i Windows 7 USB / DVD Tool stammer angiveligt fra et open sourceprojekt, der hedder Image Master, der er udgivet under en GPLv2-licens.

Hvis Microsoft har undladt at oplyse om ændringerne og samtidig ikke gjort den ændrede kode tilgængelig for andre udviklere, er GPL-licensen blevet brudt.

Hvad, der kommer til at ske med Windows 7 USB / DVD Tool efter tilbagetrækningen, er endnu uklart.

Enten kan Microsoft skrive koden om, udgive applikationen som open source med de betingelser, der ligger i licensen, eller programmet kan arkiveres lodret.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos