Microsoft skifter strategi til skyerne

Hovedparten af Microsofts indtægter kommer stadig fra partnere. Men it-giganten er så småt ved at genopfinde sig selv som leverandør af tjenester. Det var budskabet dag nul på Microsofts PDC-konference.

Artikel top billede

Microsoft er så småt ved at skifte spor til cloud computing-tjenester - en øm tå, som chefsoftwarearkitekt Ras Ozzie trådte på allerede for fire år siden.

Los Angeles: Mens udviklere og arkitekter fra hele verden stadig står i kø for at komme ind til Microsofts Professional Developers Conference (PDC) i Los Angeles Convention Center, løftede flere af Microsofts centrale medarbejdere mandag sløret for skiftet i it-gigantens strategi.

Og PDC09 er interessant. For mens lanceringer som Windows 7 eller Sharepoint er styret af PR-folkene, er PDC i højere grad styret af Microsofts egne udviklere, som benytter konferencen til at kommunikere med andre udviklere.

Hvad der allerede mandag blev understreget af Twitter-beskeder fra dele af den danske delegation, der brugte tjenesten til at finde de sessioner, hvor der blev talt mest muligt om kode.

Men selv en udviklerkonference har brug for slagord, og omkvædet på PDC er allerede nu Microsofts budskab om 'Tre skærme og én sky'.

"Hvis du udvikler noget i dag til Windows, så er der en stor chance for, at du ud over en pc også skal udvikle til en mobiltelefon eller til en browser. Det er grunden til at Microsoft i den kommende tid vil tale om 'tre skærme og én sky'," forklarede Microsofts General Manager, Eddie Amos.

For hvor oplevelse på en pc traditionelt har været omdrejningspunktet for Microsofts produkter (og indtjening), er både Microsofts udviklingsværktøjer og produkter ved at tage plads i skyen, det der også kendes som cloud computing.

"Alt er en platform, uanset om det er en iPhone, en Xbox, eller Facebook," understregede Jamin Spitzer, Microsofts Director of Developer & Platform Evangelism, og fokuserede på, at nu handler det om, hvordan firmaer og udviklere bedst muligt kan udnytte nye platforme og de mængder af meta-data, der omgiver brugerne.

Skiftet til cloud computing, uanset om der er tale om en privat cloud eller en hosted fælles sky, skyldes ikke mindst en eksplosion i mængden og forskelligheden af enheder. Den tradionelle pc-oplevelse er ikke længere nok for brugerne, understregede Jamin Spitzer.

Microsoft langt fra alene på banen

Men Microsoft er godt klar over, at de ikke står alene med platforms- og servicetankegangen, indrømmede Jamin Spitzer og nævner blandt andet Apples iTunes og Adobe Air til desktoppen, Siebel CRM OnDemand og Salesforce til firmaer samt Skype, Android, Chrome OS og eBay Desktop til forbrugerne som succesfulde produkter.

Alligevel oplever Microsoft, at de er godt med, når det handler om at udbyde software og service. Det var ellers den ømme tå, som chefsoftwarearkitekt Ray Ozzies fire år gamle og berømte Services Disruption Memo i sin tid ramte.

Derfor handler årets PDC-konference for Microsoft også om at vise, at Microsoft er ikke længere er et firma, der blot sælger DVD'er, men derimod et firma, der med produkter og værktøjer som SQL Azure, Bing, Sharepoint Online, Exchange Online og ikke mindst de 20 millioner brugere på Xbox Live-tjenesten allerede er godt i gang med at indtage skyen.

Og derfor vil Los Angeles Convention Center de næste par dage genlyde af mottoet om 'Tre skærme og én sky'.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job