Artikel top billede

Outsourcere vrimler til Europa efter USA-kollaps

Outsourcing-firmaerne retter blikket mod det europæiske marked. Bestemte karakteristika ved outsourcerne kan blive et problem.

Computerworld News Service: Mange af de indiske outsourcere har vendt opmærksomheden mod det europæiske marked, efter det amerikanske marked på mange måder er tørret ind.

Foreløbigt dog ikke med særligt meget succes, eftersom virksomhederne er oppe imod både en generel europæisk modvilje mod outsourcing og en præference for udbydere med en stærk tilstedeværelse i Europa.

Sådan lyder konklusionen i en rapport fra Forrester Research.

De indiske virksomheder forstår ikke de kulturelle nuancer, der får betydning når man skal gøre forretninger i Europa, hvor virksomhederne for eksempel ikke kan lide at blive presset til at udvide samarbejdet med en ny partner for hurtigt, lyder det fra Sudin Apte, som er chef-analytiker ved Forrester.

Tilstede i få lande

I modsætning til de multinationale virksomheder, der udbyder en lang række tjenester i Europa, er de indiske virksomheder, der har etableret sig i Europa, typisk fokuserede på lidt færre tjenester, siger Sudin Apte.

Indiske virksomheder forsøger derudover som regel at nå ud til hele Europa via nogle få locations, mens de fleste multinationale virksomheder er fysisk til stede i mange europæiske lande, tilføjer han.

De indiske outsourcere opnåede en europæisk omsætning på knap 72 milliarder kroner i det indiske finansielle år, der endte 31. marts 2009, og heraf kom omkring 46 milliarder fra Storbritannien og knap 11 milliarder fra Tyskland, fortæller Forrester.

Dette udgør kun en lille procentdel af tjeneste-markedet i Europa i samme periode, understreger Sudin Apte.

Markedet i Tyskland, Frankrig og Storbritannien dækkede over mere end 530 milliarder kroner i alt, tilføjede han.

Det fysiske problem

En stor del af tjenestemarkedet i Europa kræver desuden, at outsourcerne fysisk kan stille med medarbejdere til projektstyring i kundernes virksomheder, fortæller Sudin Apte.

Indiske outsourcere passer på den måde ikke rigtig ind, eftersom de ikke har mange ansatte i Europa, tilføjer han.

De indiske outsourcere mangler at finde en forretningsmodel, som kan sikre ekspansion i Europa, siger Siddharth Pai, som er partner ved det Houston-baserede konsulentfirma Technology Partners International, der fokuserer på outsourcing.

Europæiske virksomheder foretrækker, at deres udbydere har en stærk tilstedeværelse i landet, siger Siddharth Pai.

Desuden vil de gerne have udbyderne til at hjælpe dem med at undgå fyringer ved at absorbere ansatte i deres egen medarbejder-stab, tilføjer han.

Enkelte indiske outsourcere som for eksempel Infosys Technologies og HCL Technologies har indgået aftaler med europæiske virksomheder, hvorunder de forpligtede sig til at overtage medarbejdere.

Men indiske outsourcere er stadig ret fokuserede på at sælge Indien som en billig off-shore location, siger Siddharth Pai. De er betænkelige ved tanken om at ansætte folk og udvide i Europa, eftersom det ville sænke deres profitmargen, tilføjer han.

Indiske outsourcere bliver nødt til at udvikle sig til at være globale virksomheder med styring og levering fra flere steder i hele verden, i stedet for kun at fokusere på levering fra Indien, siger Siddhart Pai.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere