Artikel top billede

Administrerende direktør Henrik Poulsen skal nu gennemføre sin første store fyringsrunde i TDC.

TDC fyrer op mod 250 ansatte

Danmarks største teleselskab står foran en større fyringsrunde, der især rammer teknikere.

Der er udsigt til en massefyring i TDC.

Det fremgår af en udtalelse, som århusianske Teleafdeling 8, der hører under Dansk Metal, har udsendt.

Fyringsrunden står til at ramme teknikere, der er beskæftiget i enheden Installation, og den vil ramme op mod 250 TDC-ansatte.

"Vi tager kraftig afstand fra at TDC, på et tidspunkt hvor der er offentliggjort et meget positivt kvartalsregnskab, har meldt ud om overtallighed i Installation i 2010 og at TDC ikke er villige til at fastholde medarbejderne i 2010, når der ifølge ledelsen er brug for medarbejderne i 2011," står der i meddelelsen.

Regnskabet, som Metal-arbejderne henviser til, viste et overskud på 2,5 milliarder kroner i årets første ni måneder.

Fyringsrunden bliver over for epn.dk bekræftet af kommunikationsdirektør Nicolaj Due. Den kommer kun et døgn efter, at de fem kapitalfonde, der ejer TDC, meddelte, at de forbereder et salg af virksomheden.

"Set i lyset af udmeldingen om at der i 2010, i Installation er behov for personalereduktioner i størrelsesordenen 150-250 medarbejdere, opfordrer vi til at overtid begrænses til et minimum. Den overtid der optjenes, opfordrer vi til at afvikle som afspadsering i stedet for udbetaling," hedder det videre i udtalelsen fra Teleafdeling 8.

Der er tale om en massefyring, fordi over 30 ansatte skæres væk.

Topchef har nævnt risikoen

Dermed skrumper medarbejderstaben i TDC endnu mere. I 2003 var der 16.014 ansatte i den danske del af TDC, men i dag ligger tallet lige omkring de 10.000.

Administrerende direktør Henrik Poulsen sagde i april til Computerworld, at der nok ville blive skåret i medarbejderstaben i 2009.

"Der er ingen tvivl om, at vi ikke slipper helt udenom reduktioner i 2009. Det vigtige for os er at tage bestik af, hvad den makroøkonomiske krise betyder og samtidig forholde os til, hvad der skal til for at sikre en tilfredsstillende udvikling i vores indtjening," lød det dengang fra Henrik Poulsen.

De 2,5 milliarder kroner i de første ni måneder var dermed ikke tilfredsstillende i forhold til de mål, som koncernen har sat.

Første fyringsrunde under Henrik Poulsen

Denne fyringsrunde er den første under den nuværende administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen.

I september sidste år gennemførte TDC også en større fyringsrunde, men det var under daværende topchef Jens Alder. Dengang blev 400 medarbejdere afskediget.

"Bægeret er ved at flyde over, folk kan snart ikke kapere mere. De bedste siger farvel og tak i stedet for at blive fyret," fortalte afdelingsformand Leif Hartmann fra Dansk Metal Tele Øst dengang til Computerworld.

Det var det tidspunkt ikke mere end fem måneder siden, at den seneste fyringsrunde under Jens Alder havde fundet sted. I april 2008 røg 100 medarbejdere i en sparerunde.

Fænomenet fyringer var dog allerede godt kendt i TDC inden Jens Alders tiltræden. Hans forgænger, Henning Dyremose, fik tilnavnet Fyremose, fordi han havde skåret kraftigt ned i medarbejderstaben hos TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere