Sådan undgår du at få tæsk af licens-politiet

Det kan koste virksomheden dyrt ikke at have styr på licenserne.

Artikel top billede

"Kig nøje på dine licenser," lyder opfordringen fra Basecares direktør, Claus Dyhr.

Virksomheder bruger software, og det skal de betale for. Den sætning er ligeså let at forstå, som betydningen af den er svær at leve op til.

Alle er enige om, at software-licenser er hundesvære at få fuldstændig styr på, og det har de fleste virksomheder da heller ikke.

"Stort set alle virksomheder har problemet. Ikke alle virksomheder har lige store problemer, men meget få har helt styr på det, og vi ser stort set ikke nogen, der er 100 procent compliant."

Sådan lyder erfaringen fra Claus Dyhr, som er administrerende direktør i Basecare, der lever af at hjælpe virksomheder med licensstyring, og udvikler drifts- og overvågningssystemer til Oracle-brugere.

Det er ikke gratis, ikke at have styr på licenserne, det kan faktisk blive en bekostelig affære, forklarer han.

Software-virksomhederne kører løbende audits, hvor de udbeder sig en ajourført liste over de licenser, som deres kunde-virksomheder har i brug.

"Virksomhederne bruger typisk ikke ret meget tid på licenser i dagligdagen. Først i det øjeblik, de bliver bedt om at udlevere listen, går de i gang med at kigge på det. Og det kan blive en brat opvågning," siger Claus Dyhr.

Bøde oven i hatten

I en audit skal virksomhederne sandsynliggøre, hvad de har af licenser.

"Viser det sig, at man er under-licenseret, går udbyderen tilbage og spørger, hvor længe det misforhold har stået på. Er det to år, skal virksomheden købe software-licenser to år tilbage i tiden. Så kan man få en rigtig ubehagelig overraskelse. Ikke nok med, at man skal til at købe software, man kan også få en bøde oven i hatten," advarer Claus Dyhr.

Virksomheden har måske slet ikke snydt bevidst - sådan er det i mange tilfælde, siger Claus Dyhr, men man har jo brugt noget, man ikke har betalt for.

Selvom forhandleren af programmerne egentlig hellere ville lade sin kunde slippe, kan kunden godt komme til at betale bod for uretmæssig brug af programmerne.

"Det er jo i sidste ende licenshaveren, og dermed producenten, der bestemmer, om boden skal opkræves, og her går nåde sjældent for ret," beretter Claus Dyhr.

"Leverandøren er som regel blot et mellemled. Den store software-producent har ikke det samme tætte forhold til kunden, som leverandøren har, og her er kold business som regel mere afgørende end gammelt venskab."

Ensrettet retfærdighed

Er situationen den, at virksomheden er kommet til at købe for mange licenser, kan den glæde sig over at spare penge, når den afmelder dem, den ikke bruger. Men der er uretfærdigvis ikke nogen bod den anden vej.

"Som udgangspunkt får man ikke penge tilbage. Det er formentlig forskelligt fra sag til sag, og i øvrigt afhængig af det forhold, kunden har til leverandøren," siger Claus Dyhr.

Men hvem har skylden for, at det er så hulens svært at vide, hvad man som virksomhed har købt, og hvad man har brug for? For det kan vel ikke være kundens skyld, at forhandleren ikke kan finde ud af at oplyse den korrekte pris på det produkt, der sælges?

"Udbyderne af licenser taler ikke et tilstrækkeligt tydeligt sprog. Og kunderne sætter sig ikke nok ind i tingene. Kunden kan jo misforstå tingene, hvis han for eksempel kobler 10 brugere på en fem-bruger-licens. Det er ikke nødvendigvis for at snyde, men han ved måske slet ikke, at det er en fem-bruger-licens, han har," siger Claus Dyhr.

Han peger på en metode, som Oracle anvender, og som i hvert fald ikke gør det lettere for kunderne, ikke at komme til at købe for mange licenser.

"Oracle kører efter fluebens-princippet. Alle flueben er hakket af, når du starter med produktet. Du får luksusmodellen fra starten, og skal selv klikke fluebenene væk, på det, du ikke skal bruge. De fleste andre software-producenter går den anden vej, men ikke Oracle. Og så kan man komme til at installere en forgyldt løsning, hvor man måske kun har brug for en af bronze. Og det, komme man til at betale for."

Brugernes anarki

En anden grund til, at det er så komplekst, har ikke noget at gøre med med producenternes licensregler. Her er det brugerne i virksomhederne, der selv er med til at komplicere tingene, ved et udbredt anarki.

"Nogle steder træffer brugerne selv beslutning om, hvilken software, de anvender, ud fra en betragtning om, at de ikke rigtig ved, hvad de gøre, så de siger bare ja til det hele for at være på den sikre side."

Ofte er det ikke udelukkende it-afdelingen, der køber programmer. Nogle afdelinger køber noget selv. Der kommer måske nye ledere og andre nye ansatte, og pludselig er overblikket væk.

Det er her, licensstyringsværktøjer kommer ind i billedet. Men også det kan være svært at håndtere, fordi der er så mange variable, mener Claus Dyhr.

Der er et hav af forskellige måder at licentiere på. Enkel- og flerbrugerlicenser, enterprise-udgaver eller standard edititions, baseret på hardwaren, eller til en virtualiseret platform?

"Der er bragt så mange variabler i spil, at kunden næsten ikke har en chance. Derfor ser vi de mange tilfælde af over- og underlicentiering."

Savner en standard

Hans egen virksomhed lever af, at det er så svært, og at virksomhederne har svært ved at finde ud af licensreglerne. Men han mistænker ikke producenterne for bevidst at gøre tingene kompliceret for at tjene flere penge.

"Det ville være for kortsigtet. I Oracles tilfælde, som jeg kender mest til, er deres licens-kompleksitet opstået via Oracles organiske vækst, hvor virksomheden gennem årene har købt adskillige software-udviklervirksomheder, der hver især har haft deres måde at gøre tingene på. Og så skal det blive kompliceret.

"Det ville være lettere, hvis det hele kørte efter samme skabelon. For eksempel hvis man havde en standard eller et styreorgan. Men det bliver ikke let at blive enige om, når der er så mange om buddet. Ideen om at lave fælles standarder er god, men jeg er ikke bekendt med, at noget organ arbejder med det."

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Banedanmark

Cyber Risk Analyst

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger 2 ledere til Lokal IT Servicecenter Haderslev og Varde

Sydjylland

Metroselskabet I/S

Customer Success Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S